23948sdkhjf

Passagertrafikken over Øresund tilbage med manér

Rekordlørdag hos ForSea – bedste dag i februar de sidste 25 år.

Lysten til at rejse i nærområdet er stor og de spontane dagsture over sundet er tilbage. Efter to år med restriktioner og usikkerhed på grund af pandemien ser ForSea nu en markant stigning i antallet af gæster ombord. Og februar måned sluttede med en rekordweekend!

Lørdag den 26. februar slog ForSea rekord. Over 18.000 gående passagerer tog turen via landgangen og Helsingør sydede af liv som i ”gamle dage”.

Et passagerantal af denne størrelse har rederiet ikke oplevet siden 90’erne, i en februar måned.

I løbet af weekenden rejste samlet set 57.000 personer over sundet. En rekordweekend som med alt tydelighed viser at savnet efter oplevelser og rejselysten på begge sider af sundet er stort.

Billetmixet indikerer at rejsen er ganske spontan og viljen til at besøge den anden side er stor. Begge byerne, Helsingør og Helsingborg, knyttes endnu tættere sammen og bidrager i fællesskab til hinandens handel samt turisme- og rejseindustri.

- Danskere og svenskere er endnu ikke helt tilbage til de tidligere rejsevaner, men samlet set er vi inden i en virkelig positiv udvikling. Vores opgave på ForSea er bl.a. at knytte regionen sammen og imødekomme såvel rejsende som handelsliv på begge sider af sundet – en vigtig og værdifuld opgave, siger Kristian Durhuus, CEO ved ForSea.   /Smir

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094