Vild vækst i Finnlines
Finnlines-koncernen registrerede i 2021 en omsætning på i alt 579,9 mio. euro i rapporteringsperioden, en stigning på 20 procent i forhold til samme periode året før. Shipping and Sea Transport Services genererede en omsætning på 555,3 (461,8) mio. euro, hvoraf passagerrelaterede indtægter var 47,8 (39,0) mio. euro.
Omsætningen i Port Operations var 47,0 (42,8) mio. euro. Fragtmængderne ligger klart over 2020-niveauet, og antallet af passagerer steg også i forhold til 2020.
Emanuele Grimaldi, præsident og administrerende direktør i Finnlines:
- Vi er stolte af at kunne meddele, at 2021 var et godt år for Finnlines. Vi betjente europæiske industrier, transporterede varer og passagerer uden nogen offentlige covid-relaterede tilskud. Den positive fragtudvikling fortsatte i fjerde kvartal, hvor fragtmængderne steg på næsten alle ruter. Bilindustrien led til en vis grad under mangel på de globale halvlederkomponenter.
Byggeriet af tre hybride ro-ro-skibe og to miljøeffektive ro-pax-skibe er gået godt, fortsætter han:
- En række af de nye "øko-skibe", hvoraf mange allerede opererer i moderselskabet Grimaldi Groups trafik, har vist sig at være fremragende transportører med mere kapacitet til last, men lavere energiforbrug end skibe fra den tidligere generation. Skibene er alle hybride og topmoderne fartøjer set ud fra et miljømæssigt synspunkt. Desuden kan vi med tidligere investeringer i flåden samt alle tiltag til forbedring af effektivitet, produktivitet og økonomiske resultater konstatere, at Finnlines er en fremtidsparat virksomhed med sin diversificerede flåde til at betjene sine kunder og godt rustet til at konkurrere med sin grønne strategi, siger Emanuele Grimaldi. /anga.