DTL Dyr - Arbejdsgruppe i EU går i gang
Ændrede ansvarsregler ved dyretransporter har i rigtig mange år været allerhøjest på dagsordenen hos DTL Dyr og mange andre organisationer i transportbranchen.
Efter adskillige tilløb og diskussioner i korridorerne viste der sig i foråret 2021 endelig at være hul igennem for at ændre på ansvarsreglerne.
Parlamentsmedlem Niels Fuglsang (S) tog nu ansvarsfordelingen vedrørende dyrs transportegnethed op i Europa-Parlamentet. Han havde dog andet på tapetet, som var knap så spiseligt for dyretransportørerne. Eksempelvis foreslog han også, at dyr som for eksempel grise højst må være undervejs i samlet otte timer inklusiv tiden, der går med læsning og losning.
Dyretransportørerne fik støtte fra medlemmerne af Europa-Parlamentet Asger Christensen (V) og Niels Fuglsang (S) til at ændre ansvarsfordelingen for dyrs transportegnethed. De to politikere var på dette tidspunkt medlem af parlamentets tværpolitiske arbejdsgruppe vedrørende dyrevelfærd under transporter, "Working Group on Animal Transport" (ANIT).
Niels Fuglsang var med til at udarbejde et manifest med en række initiativer, der skal sikre dyrevelfærd. Manifestet, som gruppens medlemmer hver især ville gå tilbage og agitere for i deres respektive partigrupper, skulle spille op mod det forslag til en revideret dyrevelfærdsforordning, som EU-Kommissionen ventes at fremsætte i 2023.
En revision, som ikke mindst danske dyretransportører længe havde set frem til. I årevis har dyretransportører været frustrerede og vrede over, at chauffører og vognmænd kan blive holdt ansvarlige for skader på dyrene, som de ikke har haft en jordisk chance for at opdage – eller som er opstået, før dyrene kom ombord på lastbilerne. Med store bøder til chauffører og vognmænd til følge.
Den ansvarsfordeling ville Asger Christensen og Niels Fuglsang og deres arbejdsgruppe forsøge at få ændret i forhandlingerne om Kommissionens forslag til en ny og revideret forordning.
Efterlyser klarere regler
De to politikere mente, at der må være klarere regler for, hvem der har ansvaret hvornår. At man som chauffør eller vognmand kan komme til at få ansvaret for skader, som kan være sket hos landmanden, er ikke rimeligt. Og det er ubehageligt, at man som chauffør skal være bange for at have overset et dyr med skader. Lovgivningen fra EU’s side er utilstrækkelig og stiller især chauffører i en uholdbar situation.
Målet var at få en ansvarsfordeling mellem landmand, chauffør og dyrlæge skrevet ind i den nye lovgivning. Dyrlægen bør være den, som har mest indsigt i, om dyrene er transportegnede eller ej. Man kan ikke forlange, at chaufføren skal overrule en dyrlæge. Har dyrlægen sagt god for en transport, må han også tage ansvaret, var det mål, som DTL Dyr og parlamentsmedlemmerne sammen ville fremføre.
- Vi synes generelt, at man transporterer dyr for lang tid. Jeg er med på, at det går ud over eksporten til fx Spanien og Italien, hvor mange danske svin eksporteres til. Men det er på tide at sætte dyrevelfærden højt, siger han, der også er med på, at mange transporter har fine vilkår.
Niels Fuglsang var i starten af november 2021 på besøg hos den midtjyske dyretransportør Rosgaard A/S ved Viborg. Fire politikere fra Europa-Parlamentets ANIT-udvalg tog på studiebesøg i Jylland for at besøge landbrug og transportvirksomheder, der håndterer dyr før og under transport.
Delegationen ønskede en dialog med landmænd og transportoperatører om bedste praksis for at sikre dyrevelfærd under transport. Her havde organisationerne lejlighed til at slå følge med politikerne og udveksle synspunkter med dem om dyretransporter. Og man kvitterede for udsigten til at få ændret på ansvarsfordelingen for dyrs transportegnethed. Men armene var ikke oppe over hovedet.
De otte timers transporttid forslog som en skrædder i helvede og vil betyde døden for mange svineavlere, blev det gjort klart. Det ville betyde opgivelse gode faste kunder i det sydlige Tyskland, og i Rumænien, Italien og Spanien.
Torsdag den 2. december blev en skelsættende dag for danske dyretransportører. ANIT-udvalget havde nemlig efter en række høringer og studiebesøg, der skulle belyse problemerne med den gældende transportforordning, stemt for, at ansvarsfordelingen for transportegnethed skulle ændres.
- Parlamentet sendte et meget kraftigt signal til Kommissionen om, at reglerne bør ændres, så man får en mere logisk ansvarsfordeling, hvor aktørerne får ansvar for det, som de i praksis har indflydelse på og kan kontrollere. Det var enormt positivt med så entydig en opbakning fra ANIT-udvalget, og det tegnede godt for fremtiden.
Der var undervejs mod vedtagelsen af rapporten stillet hele 1.233 ændringsforslag, og der var indgået mange kompromisser om den endelige rapport og henstillingerne. Der blev også rettet kritik af Kommissionens laden stå til og manglende forståelse og initiativ.
Ny kamp om køretid kan forventes
Næste skridt var så, at rapporten skulle behandles af hele parlamentet i januar – det man kalder plenarforsamlingen – hvorefter rapporten overgives til Europa-Kommissionen, hvor den skal danne grundlag for Kommissionens udarbejdelse af forslag til en ny transportforordning.
Udvalget var på det tidspunkt stadig ret delt i spørgsmål som grænser for køretid. Forslaget om et generelt 8 timers forbud blev således snævert nedstemt med kun én stemme. Så en ny kamp om dette kunne forventes frem mod plenarafstemningen.
DTL Dyr på hårdt arbejde
Parallelt med processen i Parlamentet havde specialforeningen DTL Dyr på sin side arbejdet hårdt på at få opbakning fra regeringen og Fødevarestyrelsen til ønskerne om visse ændringer af transportforordningen, når ministerrådet på et tidspunkt kommer ind i billedet. Det var også DTL Dyr, der var medarrangør af besøget fra ANIT-udvalget i Danmark og dialogen med parlamentarikerne ude hos vognmændene.
Uden DTL Dyr ville det have været svært at fastholde det sigte, som branchen havde lagt for forbedringer og forhåbentlig ændringer af forordningen. Mange stemmer havde talt i denne sag og nogle organisationer brugte kompliceret og bekostelig jura til at forsøge at overbevise om, at den eksisterende retstilstand var forkert. Men DTL Dyr gjorde noget ved det gennem et godt stykke politisk lobbyarbejde.
Det store gennembrud
Og i januar i år kom det store gennembrud, da Europa-Parlamentets fælles forsamling vedtog sin betænkning om dyretransport og dermed var klar til at sende en liste med anbefalinger til EU-Kommissionen, som i øjeblikket er ved at gennemgå reglerne om dyretransport.
Parlamentet efterlyser nu officielt en mere klar ansvarsfordeling mellem landmand og transportør.
Det vil sikre, at kun dyr, der er egnede til transport, rent faktisk bliver transporteret, og dermed vil dyrevelfærden blive forbedret. NLA og DTL Dyr havde efterlyst den ændring, siden ANIT-udvalget startede sit arbejde, og de opfordrer nu Kommissionen til at lytte til MEP'erne og medtage det konkrete forslag i sit forslag til ændring af dyretransportforordningen, der planlægges fremlagt i 2023. /Smir
