Stabile trailere til Esbjerg
Lastas leverer nye Kel-Berg.
Lastas har leveret to nye toakslede linktrailere til Esbjerg Gods A/S.
Chassiset er opbygget med længdevanger opsvejset i I-profil med stærke tværvanger og forstærkninger samt cyklistværn i begge sider.
Gardinet er opbygget med skydetag med 90 procent åbning, bunden er af 28 mm hårdttræsplanker til 9.000 kg, 8 par surringsringe 2.500 kg, 2 x trækkroge monteres i bag, 4 stk. forskydelige sidestolper med bræddeholdere og 18 brædder.
Trailerne er leveret med 2 x 10 tons SAF-aksler med tromlebremser. Trailerne har en tilladt totalvægt på 36.000 kg. /anga.