Grøn skattereform med mange ubekendte
Mandag havde Dansk Energi og Dansk Industri samlet en række tunge aktører til debat om, hvordan politikerne skal indrette den nye CO2-beskatning. Herunder ekspertgruppens formand Michael Svarer, der ikke lægger skjul på, at det han selv kalder for økonommodellen – og som er den mest effektive måde at sikre CO2-reduktioner på – vil gøre det særdeles svært at forestille sig, at en virksomhed som Aalborg Portland vil overleve.
Både lagring af CO2 og grønne brændsler
Klima-, energi-, og forsyningsminister Dan Jørgensen og den nye skatteminister Jeppe Bruus ville ikke diskutere de konkrete modeller, men førstnævnte efterlod alligevel ingen tvivl om, at opgaven ikke er at flytte arbejdspladser ud af landet.
Han omfavnede også idéen om at indfange biogent CO2 fra for eksempel biomasseværker og biogasanlæg for at lagre det og skabe negative emissioner – en manøvre, der spiller en central rolle i ekspertgruppens modeller – men gjorde også opmærksom på, at det samme CO2 kan bruges til at lave nye grønne brændsler til eksempelvis fly og skibe.
- Vi har sat 16 mia. kr. af til CO2-fangst og -lagring, men der er måske en grund til, at vi kun har udmøntet halvdelen af pengene, for vi er også nødt til at spørge os selv, hvad vi gør med de nye grønne brændsler, der jo netop er i stand til at fortrænge noget andet forbrug, sagde Dan Jørgensen.
De nye brændsler af grøn strøm, brint og kulstof fra de biogene kilder kan ikke give negative emissioner i det isolerede danske CO2-regnskab ligesom lagring af CO2’en kan. Men det gør ifølge klimaministeren ikke brændslerne mindre attraktive.
- Vi skal hjælpe hinanden med at huske, at vores eget 70 procent-mål ikke er det eneste i verden, og at vi nogle gange skal gøre noget, der batter mindre i forhold til vores eget mål, men er bedre på den lange bane, sagde Dan Jørgensen.
Flere modeller i spil
Hvor dagens moderator Nynne Bjerre Christensen fra DR2 havde vanskeligt ved at få regeringen til at bekende kulør i forhold til ekspertgruppens konkrete afgiftsmodeller før de politiske forhandlinger, ville arrangørerne i Dansk Energi og Dansk Industri samt tænketanken Concito dog gerne.
Modellerne spænder fra den barske såkaldte økonommodel, der ignorerer muligheden for, at virksomheder rykker udenlands (lækage), over en mellemvej med bl.a. en lidt lavere afgiftssats og tilskud til CO2-fangst, til en tredje model med endnu lavere afgift og flere samfundskroner til tilskud mv. i spil.
- Vi læner os op af model to. Vi er bange for, at model tre vil fastholde et naturgasforbrug i dele af industrien, fordi CO2-afgiften bliver for lav, og det mener vi ikke er fornuftigt. Øvelsen handler i bund og grund om, at vi skal holde op med at brænde ting af, og derfor skal vi fx heller have dansk elproduktion på gas i 2030, sagde adm. direktør Lars Aagaard fra Dansk Energi.
- Der er nogle dilemmaer i det her, som man er nødt til at håndtere: En afgift giver bare lækage, og vi er nødt til at bruge nogle af samfundets penge på at omstille produktionen hos dem, der bliver hårdest ramt af en afgift, sagde Dansk Industris politiske direktør Emil Fannikke Kiær.
- Vores svar må være noget i retning af 1b. Vi skal holde fast i det, der skal være hovedmotoren, nemlig en høj CO2-afgift, men selvfølgelig kombineret med hjælp til industrien. Sådan har vi altid gjort i Danmark, sagde direktør i Concito Christian Ibsen. /anga.
