Maersk-topchef frygter strejker i USA
Da containerraterne er skød i vejret med raketfart i sidste år, stod forklaringerne i kø. Men helt central i fortællingen er den flaskehals, som containerterminalerne i Los Angeles og Long Beach har udviklet sig til.
Op til jul holdt hele 80 store containerskibe på ventemusik ud for Californiens kyst. Selv om køen er nu er mindsket til omkring 50 containerskibe, så er flaskehalsproblemerne stadigt massive og derfor er der heller ikke udsigt til en normalisering af containerraterne. Flaskehalsproblemet i Californien har smittet af på containerraterne globalt.
Men det kan blive meget værre. Havnearbejderne på USA’s skal forhandle ny overenskomst til sommer.
I A.P. Møller – Mærsk frygter topchefen Søren Skou, at overenskomstforhandlingerne ender med strejke. Han lægger ikke skjul på, at han forudser vanskelige forhandlinger, som omfatter alle havnene på USA’s vestkyst.
- Hvis det ender med strejke, så lukker det hele, siger Søren Skou til Finans.dk
Det vil føre til nye stigninger i containerraterne i hele verden og det kan ende med at bremse det globale opsving og føre til øget inflation.