Ny cross trade manager i Aarhus
Blue Water styrker forretningsudviklingen mellem Vietnams og Skandinaviens markeder.
Lam Thanh Huynh tilknyttes Blue Waters kontor i Aarhus som ny cross trade manager.
I sin nye stilling skal Lam Thanh Huynh yderligere sikre den videre forretningsudvikling mellem de vietnamesiske og skandinaviske markeder.
Ifølge Blue Water har Lam Thanh Huynh – med en kombineret dansk og vietnamesisk baggrund – en dyb forståelse for begge kulturer.
- Jeg har arbejdet i Vietnam i syv år, hvilket – ud over et vidtrækkende netværk – har givet mig stort kendskab til, hvordan vi laver forretning og navigerer i forskellige europæiske og asiatiske forretningskulturer, siger Lam Thanh Huynh, der har over 15 års erfaring i transport- og logistikbranchen foruden en færdiggjort MBA. /anga.