CMA CGM dropper transport af plastikaffald
Verdens tredjestørste containerrederi, franske CMA CGM har annonceret at rederiet ikke længere vil transportere plastikaffald. Dermed følger rederiet NGO’en Basel Action Networks og en lang række andre miljøorganisationers opfordring om, at standse eksporten af plastikaffald.
Ifølge en meddelelse fra CMA CGM vil rederiet standse de omstridte transporter af plastaffald – en trafik, der primært udspringer fra industrialiserede lande og ofte ender i lande, hvor plastaffaldet ikke kan håndteres miljømæssigt forsvarligt.
Det franske rederis nye politik – der blev annonceret på One Ocean Summit, der blev afholdt på initiativ af den franske Præsident Manuel Macron – på området vil træde i kraft 1. juni 2022.
CMA CGM oplyser, at rederiet hidtil har sejlet med omkring 50.000 40-fods containere årligt. /Smir