23948sdkhjf

Mærsk køber ind i USA

Foretager strategisk opkøb af Pilot Freight Services.

Samtidig med præsentationen af alle tiders rekordregnskab onsdag oplyser A.P. Møller – Mærsk A/S, at koncernen har foretaget endnu et strategisk opkøb. Denne gang er det amerikanske Pilot Freight Services, der er kommet under danske logistikvinger.

Pilot Freight Services specialiserer sig i B2B og B2C fragt- og distributionsløsninger i Nordamerika.

Opkøbet vil - ifølge Mærsk - skabe betydelige omkostningssynergier ved at udnytte kapaciteter på tværs af de forskellige dele af serviceløsninger.

- I Mærsk fortsætter vi vores vej til at udvikle et ægte integreret logistiktilbud til vores kunder, hvilket giver dem bedre synlighed, mere kontrol og modstandsdygtighed i deres forsyningskæder. Tilføjelse af funktionerne i Pilot er især vigtigt, fordi det vil give os mulighed for at skabe mere spændende løsninger til vores kunder og støtte dem gennem accelerationen af migrationen mod e-handel. Ydermere vil det åbne betydelige omkostningssynergimuligheder ved at udnytte de muligheder, vi allerede har udviklet i netværket, siger Vincent Clerc, administrerende direktør for Ocean & Logistics, A.P. Møller - Mærsk.

Kombineret vil Pilot og Mærsk tilbyde kunderne cirka 150 faciliteter i USA, herunder distributionscentre, hubs og stationer.

- Ved at investere i first mile, middle mile og last middle og integrere dem, imødekommer vi en klar kundeefterspørgsel. Dette opkøb vil tilføje endnu mere ekspertise og forsyningskædekapacitet til kunder, der står over for kapacitetsbegrænsninger og flere overdragelser med udbydere i B2C- og B2B-området. Efter gennemførelsen af denne transaktion vil vi være i stand til at hjælpe dem med at installere stærkere, mere integrerede forsyningskæder med bedre synlighed og bedre resultater for forbrugerne. Vi ser frem til at byde Pilot-teamet velkommen ombord i A.P. Møller - Mærsk-familien, siger Narin Phol, regional managing director hos Maersk North America. /anga.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125