Maersk bygger ny lagerterminal i Bangladesh
Opfører ny lagerterminal i samarbejde med lokal partner.
Maersk har indledt opførelsen af ny lagerterminal i Chittagong i Bangladesh. Det sker i samarbejde med Ispanhani Summit Alliance Terminal Ltd.
Det skriver Maritime.Direct.
Lagerterminalen bliver på 18.580 kvadratmeter og er designet til håndtering af containeriseret gods. Første fase af anlægsprojektet forventes fuldført i juli i år.
Lageret er ifølge Maersk indrettet til toldoplag og er det største af sin art i Chittagong. Det forventes at bidrage til at reducere mangeårige flaskehalse i forsyningskæden til gavn for lokale eksportører og deres oversøiske kunder. /Smir