- 2021 blev et fantastisk år for luftfragten
I december steg den globale luftfragt med 8,9 procent mod december 2019. Altså markant mere end stigningen i november på 3,9 procent.
Det skriver IATA, den internationale luftfartsorganisation.
Den globale efterspørgsel på luftfragt steg i det forgangne år med 6,9 procent mod 2019 og 18,7 procent sammenlignet med 2020.
Kapaciteten var 10,9 procent lavere end 2019.
Willie Walsh, generaldirektør i IATA:
- Luftfragt havde et fantastisk år i 2021. For mange flyselskaber udgjorde det en vigtig indtægtskilde, da passagerernes efterspørgsel forblev i stilstand på grund af rejserestriktioner for Covid-19. Vækstmuligheder gik dog tabt på grund af presset fra mangel på arbejdskraft og begrænsninger på tværs af logistiksystemet. Samlet set peger de økonomiske forhold i retning af et stærkt 2022, lyder det fra Willie Walsh. /anga.