Frederikshavn Havn byder velkommen til nye bestyrelsesmedlemmer
Frederikshavn byråd har udpeget tre nye medlemmer til Frederikshavn Havns bestyrelse. June Menne, John Lamp Henriksen og Flemming Berg Christensen indtrådte i bestyrelsen pr. 1. januar 2022, og udpegningen er gældende for en 4-årig periode. De nye bestyrelsesmedlemmer afløser Jytte Høyrup, Anders Brandt Sørensen og Kenneth Hansen.
Bestyrelsesformand Bo Uggerhøj udtrykker en stor tak for et godt og konstruktivt samarbejde med Jytte, Anders og Kenneth. Han byder samtidig June, John og Flemming varmt velkommen og glæder sig til det fremtidige samarbejde.
Bestyrelsen i Frederikshavn Havn består af: Bo Uggerhøj (formand), Lars Karlsson (næstformand), Leif Pedersen, Lotte Rosenberg, byrådsmedlem June Menne, byrådsmedlem John Lamp Henriksen og medarbejderrepræsentant Flemming Berg Christensen. /anga.