DTL savner fokus på biobrændstoffer
DTL Danske Vognmænd reagerer nu på den nyligt offentliggjorte rapport fra Dansk Energi og Dansk E-mobilitet samt 36 medunderskrivere, der peger på en række løsningsforslag til en grøn omstilling af den tunge transport.
Blandt andet lyder anbefalingerne, at der i 2030 bør køre 10.000 lastbiler og 150.000 varebiler rundt i Danmark, der drives af el eller brint.
DTL’s direktør Erik Østergaard udtaler til rapporten, at det er svært at være uenig i det foreslåede, når det gælder indførelse af de to energikilder el og brint. Men han mener, at man her i starten af forløbet mod 2030 fra politisk hold bør forholde sig bredere til drivmiddeludfordringen end blot el og brint:
- Det er naturligt, at blandt andre Dansk Energi som elbranchens organisation kan have et ret enøjet fokus på, at el er universalløsningen for den tunge transport. Men politikerne skal kunne anvise en mellemvej, der ikke lægger virksomheder ned, fordi el og brint ikke lige passer til en given virksomheds aktiviteter. Biobrændstoffer har nemlig også potentiale, herunder biogas. Transportbranchen er præget af hård konkurrence og beskedne indtjeningsmarginer – derfor er det vigtigt, at de grønne løsninger er konkurrencedygtige, siger Erik Østergaard, der fortsætter:
- Foreløbig har vi til gode at se, hvordan tunge lastbiler på el og brint fungerer i vognmandens praktiske virkelighed mht. opladning, rækkevidde, lasteevne osv. Tager vi el-lastbilerne for sig, er de i dag rasende dyre, og det må være en bunden opgave for producenterne at få fremstillingsomkostningerne nedbragt. Bortset fra batteriet, er der ikke noget i ellastbilers konstruktion, som tilsiger, at prisen skal være 3-4 gange en tilsvarende lastbil på diesel.
På kort sigt anbefaler rapporten en støtte på 100 mio. kr. til indkøb af grønne lastbiler i 2022. Denne pulje skal vokse til 250 mio. kr. udmøntet i 2025 til nulemissionslastbiler. Støtte til el- og brintlastbiler kan udmøntes efter tysk model, hvor op til 80 procent af meromkostningen til køretøjer kan dækkes af staten i opstartsfasen. Af yderligere omkostninger fremhæver rapporten etablering af 25 lynladestationer med hver 10 ladestik, som vil koste cirka 250 mio. kr. frem til 2025.
- Der er overhovedet ingen tvivl om, at økonomien bliver en central del af den politiske behandling og fastlæggelse af en strategi. Støtteordninger, fradrag og udbud vil være en varm kartoffel, for hvor mange penge kan staten sparke i transportsektoren, uden at de øvrige sektorer næsten per automatik vil bede om det samme? Tiltag, der kan være billigere i startfasen, og et potentiale for at mindske CO2-udslippet betydeligt, ville være mulighed for større lastekapacitet og fleksibilitet, herunder dobbelt-trailer-vogntog, siger Erik Østergaard.
Han advarer desuden mod rapportens anbefaling om, at kommunerne kan bruge deres mulighed for at indføre nulemissionszoner, så det også gælder tung transport og varebiler.
- Vi mener som udgangspunkt, at nulemissionszoner er et meget vidtgående og alt for firkantet instrument, der blandt andet vil ramme specialkøretøjer og tunge køretøjer hårdt. Det er fordi, der nogle gange ikke er et konkurrencedygtigt grønt alternativ – altså umulighed. Det så vi sidst, det var på tale at sætte zonekrav op, som gjorde det umuligt for specialkøretøjer at arbejde i zonen, slutter Erik Østergaard. /anga.
