23948sdkhjf

Vognmænd snyder sig selv for bonus

ATL: Vognmænd glemmer at søge om lærlingebonus.

Når en vognmand på ATL-overenskomsten har uddannet en transportlærling, har virksomheden mulighed for at søge om en bonus på 10.000 kroner. Men mange vognmænd glemmer at søge om pengene. Sidste år blev der udbetalt bonus for 135 lærlinge, men antallet af lærlinge, som fik svendebrev, er langt større.

I det seneste år er langt flere vognmænd blevet opmærksomme på, at de har mulighed for at få en bonus. I 2020 blev der udbetalt 580.000 i lærlingebonus til 26 ATL-medlemmer. Men sidste år blev udbetalingerne mere end fordoblet, så der i alt blev udbetalt 1,35 millioner til omkring 60 virksomheder.

Virksomhederne har ansat flere lærlinge, og vi har gjort en del for at markedsføre ordningen. Det er formentlig forklaringen på, at udbetalingerne er steget. Men der er stadig alt for mange, som glemmer at søge, siger Lars William Wesch, direktør i ATL.

Lærlingebonussen blev indført for at gøre det mere attraktivt for vognmændene at ansætte lærlinge. Der er udgifter forbundet med at uddanne unge mennesker, og de udgifter kan man få helt elle delvist dækket, når lærlingen er færdig med sin uddannelse. Udover bonussen kan man få dækket en række øvrige omkostninger, som svendeprøvegebyr og bøger.

Sidste år var der lidt færre end 300 lærlinge, som fik et svendebrev. Ikke alle, men en betydelig del af disse er, uddannet på ATL-virksomheder, som har mulighed for at få tilskuddet. Men der blev kun udbetalt lærlingebonus for 135.

- Det er ærgerligt for virksomhederne, at de går glip af pengene. Men det er især ærgerligt, hvis virksomhederne holder igen med at uddanne lærlinge, fordi de er bekymrede for udgifterne. Det er den situation, vi forsøger at undgå ved at udbetale en lærlingebonus,

siger Lars William Wesch.

Udbetalingen af lærlingebonus sker gennem Transportens Udviklingsfond, der er et samarbejde mellem 3F og ATL.   /Smir

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.145