23948sdkhjf

Elektrisk Volvo-lastvogn i tysk test

Uafhængig test: 40-tons el-drevet vogntog overgik den forventede rækkevide en anelse.

Nu er den første uafhængige energieffektivitetstest med en fuldt lastet tung elektrisk Volvo-lastbil blevet udført i Tyskland. Den elektriske lastbil overskred fabrikantens officielle rækkevidde og brugte 50 procent mindre energi end dens diesel-modstykke.

Det skriver Volvo selv i en pressemeddelelse.

Lastbilen der blev testet, var en Volvo FH Electric. Et køretøj med nul-udstødningsemission med 490 kW kontinuerlig effekt og en samlet vogntogsvægt på 40 tons. Den tyske lastbiljournalist Jan Burgdorf testede lastbilen på Green Truck Route, en 343 km lang rute, der omfatter en række motorveje, bakket terræn og smalle veje, der bruges til at teste forskellige producenters lastbiler.

- Jeg må sige, at når man kører denne lastbil, er den lige så adræt, eller endda mere adræt, end en diesellastbil. Chaufførerne vil blive meget overrasket over, hvor let den er at køre, hvor stille den er, og hvor godt den reagerer. Der er ingen som helst vibrationer, siger Jan Burgdorf.

80 km/t i gennemsnit

Volvo FH Electric holdt en gennemsnitshastighed på 80 km/t på hele ruten, hvilket er på niveau med Volvo FH udstyret med dieselmotor og brændstofeffektivitetspakken I-Save. Baseret på energiforbruget på kun 1,1 kWh/km havde el-lastbilen en samlet rækkevidde på 345 km på én opladning.

- Disse testresultater viser, at det med en 40 ton Europa trækker er muligt at køre op til 500 km i løbet af en almindelig arbejdsdag med et kort stop til opladning, for eksempel i frokostpausen, forklarer Tobias Bergman, pressetestdirektør hos Volvo Trucks.

I Green Truck Route-testene brugte Volvo FH Electric 50 pct. mindre energi end en Volvo FH med en sammenlignelig dieselmotor.

- Den elektriske drivline er meget effektiv, hvilket gør den fuldelektriske lastbil til et meget kraftfuldt redskab til reduktion af CO2-emissioner, kommenterer Tobias Bergman.

Volvo Trucks’ mål er, at el-lastbiler vil tegne sig for halvdelen af lastbilsalget i 2030 og i 2040, 100 pct.

Det er baseret på CO2-reduktionen for nye solgte lastbiler ud fra ”vugge til grav” princippet ”well-to-wheel”.

-Vi er forpligtet til Paris-aftalen om klimaændringer. Der er opstillet videnskabsbaserede mål, og vi tager skridtet til at fremskynde udviklingen mod væsentligt lavere CO2-udledninger relateret til vejgodstransporter. Det mener jeg, at den brede elektriske modelserie, vi allerede har på markedet, er et meget tydeligt bevis på, slutter Tobias Bergman.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078