23948sdkhjf

Eltel vinder stor bane-aftale

Skal levere rådgivning og infrastrukturdesign til Banedanmark.

Eltel har indgået en rammeaftale med Banedanmark, der over de næste fire år skal sikre bygherren adgang til specialiseret viden om kommunikations- og netværksdesign samt projektledelse. Kontrakten indeholder en mulig option på 1+1 år og skal blandt andet sikre Banedanmark designkompetencer forud for en gennemgribende digitalisering af signalprogrammet.

- Historisk set har den kollektive trafik spillet en helt afgørende rolle for vores fælles infrastruktur og har via øget mobilitet været med til at sætte skub i udviklingen af vores samfund. Med den nye rådgiverkontrakt er Eltel nu med til at tage næste skridt på den rejse sammen med Banedanmark og gennem specialviden understøtte digitaliseringen af fremtidens signalprogram, siger Claus Metzsch Jensen, direktør i Eltel Networks, Danmark.

Ifølge forretningsområdechef Susanne Rosendahl er det glædeligt, at Eltel nu fortsætter det gode samarbejde omkring signalprogrammet med Banedanmark.

- Med denne rammeaftale kommer Eltel til at spille en afgørende rolle i rådgivningen omkring design af Banedanmarks fremtidige signaltekniske netværksinfrastruktur. Det er glædeligt, at vi nu har rammeaftalen på plads, der sikrer et tæt samarbejde i forhold til rådgivning inden for de kommende infrastrukturprojekter, siger Susanne Rosendahl, chef for Network Solutions i Eltel Danmark.

Danmark er det første land i Europa, som udruller digitale signalsystemer i hele landet.

Udrulningen af de nye systemer vil give jernbanen et markant teknologisk løft. Dermed spiller de nye signaler ikke alene en vigtig rolle i forhold til at gøre jernbanen klar til fremtiden, men de baner også vejen for at elektrificere jernbanen, så togdriften kan blive endnu mere klima- og miljøvenlig. /anga.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096