Mobile autonome robotter til IKEA-lager
Den globale 3PL-udbyder, FM Logistic, optimerer lagerprocesser med automatisering. Som en del af en fælles investering sammen med kunden IKEA, har virksomheden netop implementeret en autonom MiR500 robot fra Mobile Industrial Robots.
MiR500-robotten vil forbedre logistikprocesserne på lageret i Jarosty, Polen. Det er en innovativ og fleksibel teknologi, der frit kan konfigureres og bruges i den daglige lagerdrift.
Det skriver den danske robotproducent Mobile Industrial Robots, der hører hjemme i Odense - i en pressemeddelelse.
Den turbulens, coronapandemien har skabt verden over, har også mange steder synliggjort udfordringer forbundet med intern logistik og forsyningskæder. Det har øget behovet for agile, automatiserede logistikløsninger, som hurtigt kan tilpasses de omskiftelige produktionskrav. IKEA har fået implementeret danske MiR-robotter på et af møbelkædens distributionscentre for at optimere processer.
Samarbejde med lagermedarbedere
MiR500-robotten vil arbejde sammen med lagermedarbejdere om transport af paller og andre emner på op til 500 kg. Formålet er at fritage medarbejderne for uproduktive aktiviteter, forbedre arbejdssikkerheden og optimere lageromkostninger.
Alexander Damie, Innovation og Proces Manager, FM Logistic Centraleuropa, forklarer:
- For at opbygge en konkurrencemæssig fordelfor virksomheden og vores kunder investerer vi i innovative løsninger, der er fleksible, nemme at bruge og derfor omkostningseffektive. Mobile Industrial Robots' teknologi er meget billigere i brug end det konkurrerende koncept for AGV-trucks. I dette særlige tilfælde er det en løsning, der er mere end to gange billigere end en AGV.
MiR500-robotten undgår og reagerer nemt på forhindringer og kræver ikke lange og tidskrævende konfigurationer, hvilket gør den nem at betjene. Takket være det kort over området, der er skabt af robotten, og den indbyggede avancerede software, er autonome mobile robotter i stand til dynamisk at navigere og vælge den mest bekvemme rute før kørsel- alt uden menneskelig hjælp.
Helt autonomt efter træning
Robotten vil arbejde selvstændigt på IKEAs Distributionscenter i Jarosty. I øjeblikket modtager lagermedarbejdere og personer der skal føre tilsyn med robotten træning, og inden for få uger vil MiR500 arbejde helt autonomt 24/7.
Edyta Śmiechowicz, Platform Direktør i Jarosty, FM Logistic CE, siger:
- Denne implementerings opgave for vores klient kræver transport af betydelige mængder af tomme træpalle-søjler som bruges på automatiske lagre. Denne transportopgave er en ideel proces til automatisering. Den løbende implementering i distributionen består i at integrere en autonom robot, der transporterer tomme paller ind i strømmen af interne vareflows. Under testene tilbagelagde robotten over 60 km, gennemførte med succes 180 missioner og transporterede over 1.500 tomme paller. Takket være dette var det muligt at optimere arbejdsgangene og samtidig opretholde medarbejdernes fulde sikkerhed og garantere rentabiliteten af denne investering.
Synergi med kunderne
- Implementeringen af MiR-robotten på IKEAs Distributionscenter i Jarosty er endnu et skridt i optimeringen af processer samt implementering af innovative løsninger til vores lagerdrift. Det er et eksempel på at bruge synergien mellem vores virksomheder og fælles læring til at forbedre og tilpasse lagerprocesserne til den nye virkelighed – en hybrid mellem manuelle og automatiske processer, siger Sebastian Kaczmarski, Central Fulfilment Operations Manager PL i IKEA.
Det er en anden implementering af denne type robot hos FM Logistic, udført med ASTOR og ABZ Automatyka. Sidste år begyndte en lidt mindre model, MiR200, at arbejde på logistikplatformen i Mszczonów, hvor den understøtter copacking operationer. Den transporterer produktionsaffald, såsom folie og pap, til sorteringsanlægget. Et sådant køretøj dækker en gennemsnitlig afstand på ca. 18,5 km om dagen. Denne afstand skulle tidligere dækkes af medarbejderne.
FM Logistic overvejer yderligere implementeringer af autonome robotter i andre enheder.
FM Logistic Centraleuropa er en del af FM-koncernen, en global leder inden for logistikløsninger grundlagt i Frankrig. I øjeblikket er de til stede på 3 kontinenter, i 14 lande rundt om i verden. I regionen Centraleuropa opererer virksomheden i 4 lande: Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn. /Smir