Nyt gardin til Viborg Varetransport
Lastas har leveret ny enakslet Kel-Berg city gardintrailer til Viborg Varetransport.
Chassiset er opbygget med længdevanger opsvejset i I-profil med stærke tværvanger og forstærkninger samt cyklistværn i begge sider.
Gardinet er leveret med 400 mm manuelt hævetag, monteret D-Hollandia lift 2.500 kg, med liftplade i fuld højde, bund belagt af 28 mm hårdttræsplanker, 6 stk. forskydelige sidestolper med bræddeholdere og 24 brædder, 1 stk. plastværktøjskasser og 400 mm stålvinkel ved front indvendig der er svejset til bunden.
Traileren er leveret med 1 x 10 tons SAF-aksler med skivebremser, samt original SAF-luftaffjedring og med Tridec tvangsstyring af bageste aksel med stang-system. Traileren er XL godkendt og har en tilladt totalvægt på 25.000 kg. /anga.