23948sdkhjf

Containerskibe sendt ud af syne

Myndighederne i Californien forbyder opankring ud for havnene i Los Angeles og Long Beach.

Stadigt flere containerskibe ligger for anker og venter på at komme til kaj ud for havnene i Los Angeles og Long Beach. Men i dag er det med et pennestrøg slut – eller rettere containerskibene er sendt ud af syne.

Det er myndighederne i Californien, der har forbudt skibe at ankre op tættere på kysten end 150 sømil. Det sker for at skåne miljøet og borgerne i Californien fra den lufforurening, som skibenes generatoer udsender, selv om de ligger for anker. Skibene udsender formentlig nøjagtig lige så meget luftforurening som hidtil, mens de venter på at komme til kaj ved containerterminalerne i de to vigtigste containerhavne i USA - ved Long Beach og Los Angeles. Men afstanden gør, at luftforureningen bliver fortyndet.

Samtidig kræver myndighederne i Californien, at handelsskibe, der sejler langs kysten skal holde en afstand på mindst 50 sømil fra kystlinen – også for at reducere luftforureningen.

Det skriver gCaptain.com.

Reguleringen af sejladsen skal også medvirke til at reducere risikoen for havarier, fordi myndighederne nu også kontrollerer, hvornår og hvor skibene får lov til at kaste anker og sejle til og fra containerterminalerne.   /Smir

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11