23948sdkhjf

Varebilsalget er godt kørende

Indtil videre er der røget mere end 20 procent flere varebiler over disken mod samme tidspunkt sidste år.

Med knap 2.900 nye varebiler lægger maj måned sig langt over samme måned sidste år med en fremgang på 57,6 procent. I årets første fem måneder er der i alt blevet indregistreret 14.040 nye varebiler, hvilket er en stigning på 20,5 procent sammenlignet med samme periode i 2020, hvor det i alt blev til 11.655 nye varebiler.

Det skriver De Danske Bilimportører.

Både vare- og lastbiler tog revanche oven på en sløj maj måned sidste år, der stod i coronaens tegn.

- Selv om perioderne er svært sammenlignelige, er det særdeles positivt, at årets hidtidige varebilsalg er så godt kørende. Selv når man sammenligner niveauet med de første fem måneder af 2019, ser udviklingen rigtigt lovende ud, siger administrerende direktør for De Danske Bilimportører, Mads Rørvig.

Med 1.890 nye lastbiler år-til-dato ser det bestemt også godt ud for lastbilerne, der ligesom varebilerne også har overhalet niveauet for 2020. Maj måned bidrog alene med 308 lastbiler, hvilket er 15,4 procent flere end sidste år.

- Efterspørgslen efter lastbiler har ikke været synderligt påvirket under corona. Det var heller ikke tilfældet i maj, som sluttede fornuftigt af mod månedens udgang. Lastbilsalget er dog stadig efter 2019-niveau, som dog også var usædvanligt højt. Et lidt lavere lastbilsalg i 2019 og 2020 var derfor ventet, lyder det fra Rørvig. /anga.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096