Viking på job i Gabon
Maersk Drilling har sikret sig en enbrønds-dybhavsborekontrakt for PC Gabon Upstream S.A. – et datterselskab af Petronas – hvor Maersk Viking vil deployeres i den 2.100 meter dybe Block F13 offshore Gabon.
Kontrakten forventes at påbegynde i tredje kvartal 2021 - i direkte forlængelse af riggens foregående opgave for Korea National Oil Corporation – og med en varighed på 60 dage. Kontrakten har en værdi på cirka 24 mio. dollars.
- Vi er glade for at udvide vores internationale forhold til Petronas, som vi har arbejdet sammen med om dybhavsbrønde i Fjernøsten, Amerika og nu Vestafrika. Vi ser frem til at gennemføre vores første kampagne nogensinde i Gabon, siger driftsdirektør Morten Kelstrup fra Maersk Drilling. /anga.