Industrien efterlyser bred politisk aftale om infrastrukturen
Der er brug for en langsigtet plan for infrastrukturen i Danmark, der giver borgere og virksomheder en vished om, hvilke investeringer i veje, broer og jernbaner, der er på vej. Det kræver, at partierne i Folketinget indgår en bred aftale, der rækker mindst ti år ud i fremtiden, mener DI.
Det skriver erhvervsorganisationen i en reaktion på det udspil til en ny langsigtet infrastrukturplan for Danmark, som blev præsenteret torsdag. En plan, der ligger op til at investere 105,8 mia. kroner i de kommende 15 år. Det svarer til syv milliarder kroner om året.
- Regeringen vil øge investeringerne i alt fra veje til jernbaner og cykelstier, og det er hårdt tiltrængt. Vi er også stærkt tilfredse med, at regeringen har foreslået en langsigtet plan, som vil give borgere og virksomheder vished om, hvad der kommer til at ske i deres område, siger Michael Svane, branchedirektør i DI Transport.
Årstal på tak
DI har i sit eget udspil til en infrastrukturplan sat årstal på, hvornår de enkelte projekter skal gennemføres. Det har regeringen ikke. DI opfordrer derfor til, at det bliver en del af den politiske aftale.
- Der skal laves en prioritering, så alle ved, hvilket projekt der er det næste i køen. Vi peger selv på 12 vej- og baneprojekter, som bør bliver sat i gang inden 2025. Det er for eksempel vejstrækninger, hvor bilerne ofte holder i kø, siger Michael Svane.
Midtjysk motorvej?
Helt overordnet peger regeringen på de samme nødvendige investeringer som DI. Men der er en række konkrete projekter, som enten ikke er med i regeringens udspil, eller som er underprioriterede.
- Regeringen nævner slet ikke en ny midtjysk motorvej i udspillet. Det er en stor mangel, da der dermed ikke bliver sat gang i en langsigtet udvikling af trafikken gennem Jylland. Vi anbefaler, at der bliver afsat penge af til at begynde arbejdet på den midtjyske motorvej, siger Michael Svane.
Både by og land
- Når man beslutter en langsigtet plan for infrastrukturen, er det vigtigt, at der er fokus på udviklingen i både byerne og på landet. Vi skal sørge for, at det bliver muligt for virksomhederne at placere sig i alle dele af landet og skabe vækst og beskæftigelse, siger han.
Regeringen angiver selv, at infrastrukturplanen er CO2-neutral. Et grønt element i planen er, at der bliver afsat en halv milliard kroner til at sikre flere ladestandere til elbiler.
- Det er vigtigt, at vi har høje ambitioner. Vi skal have flere grønne biler på vejene, og vi skal have lastbiler og busser over på alternative brændstoffer. Investeringerne i ladestandere er en begyndelse, men det kræver også en pulje til køb af grønne lastbiler og busser. Det handler om politisk vilje, hvis vi for alvor skal gennemføre en grøn omstilling af transportsektoren, siger Michael Svane.
To års stilstand
Det er helt afgørende for udviklingen af infrastrukturen i Danmark, at partierne i Folketinget indgår i seriøse politiske forhandlinger, som fører til en bred politisk aftale.
I de senere år er der indgået en række smalle forlig, og der var været flere konkurrerende forligskredse. Den borgerlige regering kom for to år siden med et udspil for infrastrukturen, men det førte ikke til en holdbar politisk aftale.
- Der er ikke sket noget i to år. Derfor er det afgørende, at der sker noget nu. Vores største ønske er, at der bliver indgået en bred politisk aftale, som rækker mange år ud i fremtiden. Det er der i den grad brug for, slutter Michael Svane.