23948sdkhjf

Fiskeriets klima-regning bliver høj

Søfartsstyrelsen: Ny analyse estimerer omkostningerne ved klimaomstillingen i fiskeriet.

Omkostningerne for at nedbringe CO2-udledning i fiskeriet er høje, men de vil falde over en årrække. Det viser en analyse fra Århus Universitet.

Det skriver Søfartsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Fiskeriet udleder ca. 275.000 tons CO2 om året, hvilket svarer til 0,7 pct. af de nationale danske udledninger. Heraf står de store fiskerfartøjer over 24 meters længde for ca. 75 pct. af fiskeriets samlede udledning.

Analysen viser, at det teknologisk er muligt at reducere denne udledning til næsten nul, men elektrificering er kun en lille del af løsningen.

Ikke rentabelt

Det er imidlertid ikke i sig selv finansielt rentabelt at omstille fiskeriet til nulemission. Der vil være en økonomisk omkostning for erhvervet og samfundet. Den aktuelle omkostning ved en omlægning i dag estimeres på tværs af de 5 analyserede fartøjstyper til ca. 2.600-2.200 kr. pr. ton CO2.

De estimerede omkostninger falder til ca. 1.200 kr. pr. ton CO2 i 2030. Det er ikke dyrere end klimaomstillingen på andre områder. Klimarådet vurderer, at det er usandsynligt, at reduktionsomkostningerne, på tværs af sektorer, kan holdes under 1.000-1.500 kr./ton CO2 for alle nye tiltag, hvis 70 pct. målet skal nås.

Desuden er de reelle samfundsøkonomiske omkostninger ved klimaomstilling af fiskeriet mindre end det, analysen når frem til, da analysen af fiskeriet ikke medregner samfundsgevinsterne fra lavere udledning af partikler, SOX og NOX.

Analysen er udarbejdet af Aarhus Universitet på vegne Søfartsstyrelsen. Analysen skal gøre det nemmere at vurdere fremtidige klimainitiativer på fiskeriområdet.

Find analysen her

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125