23948sdkhjf

Rekordmange lastbiler krydsede Storebæltsbroen

Lastbiltrafikken på Storebæltsbroen satte ny månedsrekord i marts.

Selvom covid-19 påvirker trafikken over Storebælt, skal der fortsat fragtes varer over bæltet til danskerne. Det ses tydeligt i tallene for marts måned, hvor der blev sat ny månedsrekord for lastbiler.

I marts måned passerede 149.712 lastbiler således Storebælt. Det er ny rekord for én måned. Den tidligere rekord er fra oktober 2019, og den blev slået med hele 10 pct.

- Lastbiltrafikken har under hele covid-19 pandemien været langt mindre påvirket end personbiltrafikken. Siden starten af september 2020 har vi generelt set vækst i antallet af lastbiler på Storebælt, og fra starten af februar 2021 har trafikken udviklet sig særligt positivt, fortæller Mikkel Hemmingsen, adm. direktør i Sund & Bælt.

Rekorden i marts er hjulpet på vej af to hverdage mere i marts i år sammenlignet med 2019, ligesom lastbiltrafikken lå højt i hverdagene lige inden påsken.

- Fra marts 2019 til marts i år har vi set en vækst på godt 10 pct. i lastbiltrafikken. Dermed understreger trafiktallene den forskydning i forbruget, der er set i Danmark under pandemien. Et forbrug der er muliggjort af en bred indsats for at holde erhvervslivet i gang og sikre forsyningerne, slutter Mikkel Hemmingsen.

Samlet lå trafikken i marts knap 20 pct. under 2019 med en gennemsnitlig døgntrafik på 26.862 køretøjer. Personbiltrafikken lå ca. 25 pct. lavere end 2019, mens bustrafikken lå knap 86 pct. under marts 2019.  /Smir

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094