Ministerspørgsmål: Lange sagsbehandlingstider i Færdselsstyrelsen
Det Radikale Venstre sætter kritisk fokus på Færdselsstyrelsens lange sagsbehandlingstider af godkendelse af overenskomster. Det betyder, at transportministeren bliver nu inddraget og må forklare, om tre måneders sagsbehandlingstid er i overensstemmelse med regeringens løfte til Folketinget om et tidsforbrug, der minimeres mest muligt.
Det skriver brancheorganisationen ITD.
Da Folketinget i juni 2020 vedtog loven om et fastsat omkostningsniveau for godskørsel i Danmark, lovede beskæftigelsesministeren Peter Hummelgaard (S) under behandlingen, at han ville sørge for, at sagsbehandlingstiden og eventuelt følgende godkendelse af landsdækkende overenskomster ville blive minimeret mest muligt.
Her knap tre måneder efter loven ikrafttræden venter blandt andet ITD Arbejdsgiver fortsat på at få godkendt overenskomsten, trods det faktum at ITD Arbejdsgiver-overenskomsten lever op til kravene om omkostningsniveau på linje med den toneangivende overenskomst på området. Sagen ligger nu i Transportudvalget, da det er Færdselsstyrelsen, der står for at skulle godkende de såkaldte alternative overenskomster.
Takket være flere udvalgsspørgsmål stillet af den radikale transportordfører, Rasmus Helveg Petersen, kommer transportministeren nu til at svare Folketinget, om regeringens løfte står til troende.
- Beskæftigelsesministeren har højtideligt lovet Folketinget, at han ville sørge for, at behandlingstiden skulle blive så kort som overhovedet muligt. Desværre lader det til, at Færdselsstyrelsen, der sidder med sagerne, enten ikke har hørt ministeren eller ikke har taget det, han siger, alvorligt. Tre måneder burde være mere end rigeligt til at konstatere, om et omkostningsniveau er på linje med en anden overenskomst eller ej. Det er trods alt ikke raket-videnskab eller vaccineudvikling det her, siger Jane Aakjær Madsen, der er direktør i ITD Arbejdsgiver.
Del af lovpakke
Under Folketingets behandling i 2020 af L 185, hvis formål er at sikre danske løn- og arbejdsvilkår for udenlandske chauffører, der kører cabotagekørsel og kombineret transport, blev spørgsmålet om godskørselstilladelse også en del af lovpakken.
Til trods for regeringens oprindelige udspil til lovforslag, der ville give Fagforeningen 3F monopol på overenskomstområdet, endte Folketinget med at vedtage, at der fortsat kunne indgås alternative overenskomster, så længe disse fulgte omkostningsniveauet i den mest toneangivende overenskomst på området. Det er op til Færdsstyrelsen at vurdere overenskomsterne, og det trækker urimeligt langt ud, hvilket giver udfordringer.
- Så længe Færdselsstyrelsen ikke kommer med en melding, er vi låst. Det gælder også i forhold til kommende overenskomstforhandlinger, for vi kan ikke få oplyst, hvordan sammenligningen egentlig foregår, og hvordan man i styrelsen vurderer, at ITD Arbejdsgiver-overenskomsten på nogle parametre har en højere takst eller en længere periode med betaling end for eksempel 3F-overenskomsten, siger Jane Aakjær Madsen, der stiller sig uforstående over for, hvorfor det skulle være så vanskelig en opgave:
- Vi havde faktisk forventet, at det var muligt for Færdselsstyrelsen at bruge de seks måneder forud for lovens ikrafttræden til at vurdere de alternative overenskomsters omkostningsniveau. Selvom der kan indgå forskellige elementer i de enkelte overenskomster, er det trods alt ikke så vanskeligt at summe omkostningerne sammen og vurdere, om de er på niveau eller ej, siger Jane Aakjær Madsen.
