Snyder danske virksomheder sig selv?
Tal fra EU-kommissionen peger på, at danske virksomheder kan have glemt at udnytte EU’s frihandelsaftaler, når de importerer varer fra udlandet. Der kan være tale om store besparelser for den enkelte virksomheder.
Danske virksomheder glemmer muligvis at udnytte EU’s frihandelsaftaler fuldt ud. Det viser nye tal fra DG Trade, en del af EU-kommissionen, der blandt andet peger på, at der potentielt er betalt millioner af kroner i told ved import af varer fra Norge, Japan, Sydkorea, Mexico, Canada, Schweiz og Island, som der slet ikke skulle svares told på.
- Det er kugleskørt, hvis danske virksomheder betaler told på import af varer fra lande, der er omfattet af EU’s frihandelsaftaler. Det giver ingen mening, siger seniorchefkonsulent i Dansk Industri (DI) Peter Bay Kirkegaard.
Ifølge EU-kommissionen kan danske virksomheder blandt andet have betalt unødig told på import af varer fra Norge med en værdi på 6,5 milliarder kroner og varer fra Japan med en værdi på 790 millioner kroner. Begge lande har indgået frihandelsaftaler med EU, hvorfor der ikke skal betales told på mange varer, der importeres fra disse lande.
- Min opfordring til virksomheder vil være, at de lige kigger deres import igennem og tjekker, om de betaler told på import, som de slet ikke behøver. Og har de brug for hjælp til det, så står vi i DI klar til at hjælpe, siger Peter Bay Kirkegaard.
DI: Udnyt EU’s frihandelsaftaler
Hvor meget der konkret er betalt for meget i told er vanskeligt at opgøre, da tolden svinger fra vare til vare, men tolden for industrivarer ligger typisk på mellem 3 til 8 pct., mens tolden for landbrugsvarer typisk ligger på mellem 10 til 20 pct. Ifølge EU-kommissionen er det især import af fisk fra Norge og biler og elektriske maskiner fra Japan, at muligheden for toldfritagelse potentielt ikke udnyttes fuldt ud.
Samtidig hører det med, at der kan være gode grunde til, at virksomhederne ikke har udnyttet muligheden for at slippe for told. En oplagt forklaring – særligt i forhold til import fra Norge og Japan – kan være, at besparelserne simpelthen er for små til at virksomhederne gider ulejlige sig med at bevise importens ophav, som er nødvendig for at opnå toldfritagelse.
Det kan skyldes, at der er en meget lille forskel på EU’s såkaldte præferencetoldsats, som gives til lande med frihandelsaftaler, og på EU’s MFN-toldsatser, som er toldsatser for varer med oprindelse i ethvert WTO-land.
