23948sdkhjf

EQT Infrastructure ejer nu Molslinjen

Konkurrencemyndighederne har nu endeligt godkendt overtagelsen.

Efter godkendelse af konkurrencemyndighederne i EU er EQT Infrastructure nu den formelle ejer af Molslinjen. Samtidig bliver danske Sampension ny minoritetsinvestor i Molslinjen. Derudover træder erfarne brancheeksperter ind i rederiets bestyrelse.

Godkendelsen betyder også, at der i dag har været en ekstraordinær generalforsamling i Molslinjen, hvor der er blevet valgt en ny bestyrelse for Danmarks største indenrigs færgerederi.

Ny bestyrelsesformand for Molslinjen bliver Niels Smedegaard, der har en fortid som administrerende direktør i DFDS, som han forlod i 2019, og i dag er han blandt andet bestyrelsesformand for flyselskabet Norwegian.

Tidligere administrerende direktør for TV 2/Danmark, Merete Eldrup bliver også en del af den nye bestyrelse i Molslinjen. Hun forlod TV 2 i 2019 til fordel for en karriere som professionelt bestyrelsesmedlem.

- Vi ser frem til samarbejdet med mange nye kompetencer i den nye bestyrelse, og vi glæder os over, at vi med kombinationen af EQT Infrastructure og danske pensionsmidler får et stærkt afsæt til en spændende fremtid for Molslinjen, siger Carsten Jensen, administrerende direktør for Molslinjen.

Daniel Pérez, Partner hos EQT Infrastructure siger:

- EQT Infrastructure er glade for at byde Sampension velkommen som ny minoritetsinvestor i Molslinjen. De kan bidrage med et vigtigt lokalt perspektiv. Den kombinerede erfaring fra de nyudnævnte bestyrelsesmedlemmer vil sikre Molslinjens fortsatte ekspertise inden for færge- og transportsegmenterne.

Hertil tilføjer Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension:

- Molslinjen er i gang med en spændende transformation, som er baseret på ambitiøse planer, blandt andet når det handler om bæredygtighed. Det vil vi gerne være en del af. /anga.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125