(Pressefoto: Hanstholm Havn)

På Hanstholm Havn oplever fiskeriet lige nu en voldsom aktivitetsnedgang, og der er derfor brug for akut handling. Siden årsskiftet har de danske fiskere med tiltagende utålmodighed ventet på en afklaring for kvotegrundlaget i 2021 og dermed også på den vigtige adgang til norsk farvand. Den manglende fiskeriaftale mellem EU, Norge og Storbritannien skaber stilstand i havnen, og derfor kommer man i Hanstholm nu med en lokal opfordring til at få skub i forhandlingerne, så dansk fiskeri kan overleve en på mange måder kompleks tid.

Det skriver Hanstholm Havn i en pressemeddelelse, der bringes her.

Usikker fremtid

Dansk fiskeri har fået en turbulent start på 2021. Mens Brexit har ført til, at de danske fiskere har måttet afgive en fjerdedel af sine kvoter i britisk farvand, har norsk farvand siden årsskiftet været stort set lukket for de danske fiskere – kun med undtagelse af 17 danske fiskefartøjer, der blev inkluderet i en midlertidig aftale om norsk zone i Skagerrak indgået mellem EU og Norge den 6. januar 2021.

Virkningen af denne midlertidige aftale omfattede desuden kun januar måned og er således ophørt for længst.

Alt imens foråret venter lige om hjørnet, synes tiden derfor at være gået i stå for dansk fiskeri, hvor en aftale om de samlede kvoter for fælles fiskebestande i Nordsøen mellem Norge, EU og Storbritannien trækker gevaldigt ud og skaber et vakuum i dansk fiskeri.

Det har store konsekvenserne for især de nord- og vestjyske havne, hvor fiskeriet spiller en central rolle lokalt og samtidig agerer fødekilde for en stor følgeindustri.

Afgørende norsk zone

På Hanstholm Havn kigger man med frustration mod nord, hvor mange af de lokale fiskeres vante og vigtige fiskepladser befinder sig i den norske del af Nordsøen. Her henter Hanstholm-fiskerne normalt en stor del af den fangst, der er afgørende for hele den lokale fiskeindustri. Men uden en kvoteaftale mellem Norge, EU og Storbritannien er norsk farvand lukket land.

Snart to måneder er nu gået, og fiskerne har derfor hårdt brug for at få afklaret, hvordan fiskeriet i den norske del af både Skagerrak og Nordsøen kommer til at se ud efter skilsmissen mellem EU og Storbritannien.

På Hanstholm Fiskeauktion har man i årets første to måneder oplevet, hvad de danske fiskefartøjers udelukkelse fra norsk farvand betyder for tilførslen af fisk til Hanstholm Havn. På et almindeligt år håndterer auktionen i de første to måneder typisk mere end 2.000 tons fisk fra danske fartøjer til en værdi af godt 50 millioner kroner.

Brexit uafklaret

Efter Brexits ikrafttræden – og de uafklarede fiskeriforhold til følge – har årets første to måneder imidlertid set helt anderledes ud, da landingerne fra danske fartøjer her har været reduceret med omkring 40 procent, mens prisen har været reduceret med cirka 30 procent sammenlignet med et normalt niveau. Det giver et klart billede af, hvor vigtig adgangen til norsk farvand er for de danske fiskere og deres tilførsler til Hanstholm Havn.

Meget presserende

Formand for Hanstholm Fiskeriforening, Jan N. Hansen, finder situationen ekstrem uholdbar og ser med stor frustration på den status quo, der lige nu hviler som en sort skygge over dansk fiskeri:

- Det er meget presserende at få en aftale på plads. Tålmodigheden blandt fiskerne er for længst sluppet op. De ved ikke, hvor de skal sejle hen og har stort set opbrugt det midlertidige kvotegrundlag. For hver dag der går, bliver konsekvenserne for dansk fiskeri kun større. Vigtige indtægter går tabt, og jeg frygter, hvor længe der endnu vil gå, før fiskerne har adgang til de traditionelle fiskepladser. Fiskerne har brug for, at EU viser handlekraft, og vi mener i den forbindelse, at al import af fisk fra Norge samt alt fisk fra Norge, som kører via Danmark til Europa, bør stoppes, indtil aftalen er underskrevet, lyder der fra Jan N. Hansen, der samtidig forklarer, at den mistede adgang til norsk farvand ikke blot kan erstattes af fiskeri i andre zoner:

- Det er andre betingelser, der gør sig gældende, når nogle fiskepladser ikke kan bruges. Det gælder både arter og størrelser og dermed også priser, og derfor er det hverken acceptabelt for økonomi eller fiskebestand, at fiskeriet nu er begrænset til andre zoner. Fiskerne flokkes i de samme områder, og når de ikke kan fange den efterspurgte fisk, kan de heller ikke få de optimale priser for deres landinger, og det skaber en ond cirkel, hvor hele fiskeindustrien simpelthen ikke kan få de råvarer, som de har brug for. Det betyder, at de mange salgs- og forarbejdningsvirksomheder ikke har adgang til de efterspurgte arter og mængder. Det skaber stilstand og gør det svært for virksomhederne at opretholde og planlægge deres produktion.

Borgmester efterlyser afklaring

Fiskeriet spiller en stor rolle i Thisted Kommune, hvor Hanstholm Havn er et meget vigtigt erhvervsaktiv, som lokalt skaber omkring 2.300 arbejdspladser. Borgmester i Thisted Kommune, Ulla Vestergaard, ser derfor også med stor frustration på situationen for de danske fiskefartøjer, der fortsat må have deres arbejde stående på standby, fordi det endnu ikke er lykkedes at få en aftale på plads mellem EU, Norge og Storbritannien:

- Fiskeriet er gået i stå i en tid, hvor vi i allerhøjeste grad har brug for fremdrift. Vi står lige nu i en tid, hvor fiskeriet ikke alene er påvirket af følgevirkningerne af Brexit med et uafklaret kvotegrundlag og lukket adgang til norsk zone til følge, men hvor hele følgeindustrien for fiskeriet samtidig er mærket af Covid-19-situationen, hvor nationale restriktioner eksempelvis skaber andre forudsætninger for servicering af skibe på tværs af landegrænser.

Ulla Vestergaard har derfor stor forståelse for den afmagt, som de danske fiskere og hele følgeindustrien føler netop nu, og finder det samtidig nødvendigt at bevare troen på, at der bliver landet en aftale, som kan få fiskeriet tilbage på det vante aktivitetsniveau, så de danske fiskere igen kan hjembringe deres værdifulde fangster fra de vigtige, norske fiskepladser:

- Det er en ganske uholdbar situation, og jeg har stor forståelse for den frustration, som hersker blandt vores fiskere og på tværs af hele industrien. Vi har i høj grad brug for handling, som kan skabe håb og fremtidsoptimisme. Det er nu, at alle sejl skal sættes til for at skabe fremdrift i de langstrakte forhandlinger, alt imens vi naturligvis må bevare tilliden til, at der bliver landet en ordentlig aftale.

Fiskeriet er Hanstholm Havns primære forretningsområde

På Hanstholm Havn giver fiskernes afmagtsfølelse ekko, og formand for Hanstholm Fiskeriforening, Jan N. Hansen, oplever på nært hold, hvordan den manglende afklaring på kvotegrundlaget for 2021 og de danske fiskeres udelukkelse fra norsk farvand skaber amputerede arbejdsvilkår.

Det har givet en sløj start på året, som skaber stor frustration på Hanstholm Havn, der er en af landets største fiskerihavne og derfor huser en bred vifte af virksomheder, som hver især er led i en vigtig værdikæde for fiskeriet med salg og forarbejdning, eksport, logistik og service. At færre fisk kommer over kaj, har derfor også store konsekvenser på landsiden, hvor hele følgeindustrien lider under den manglende fiskeriaftale:

- Det er en absurd situation som er ganske uholdbar for såvel fiskerne som hele industrien. Fiskerne skal lede efter fisken og kan ikke lande de vante mængder, fordi mange af de vigtige fangstpladser ligger i den norske del af Nordsøen. Det skaber ringe i vandet, hvor industrien ikke kan modtage de optimale mængder og arter, og samtidig mister havnen vigtige landingsafgifter, når færre fisk går over kaj, fortæller Jan N. Hansen og slutter: .

- På Hanstholm Havn er der en stærk tro på, at fiskeriet igen vil lande på benene, og at Hanstholm Havn vil bevare sin stærke position inden for dansk fiskeri, men der er brug for øjeblikkelig handling.