23948sdkhjf

DFDS-omsætning faldt 16 procent i 2020

Covid-19 pandemien ramte passagertrafikken hårdt.

DFDS A/S har nu offentliggjort årsregnskabet for 2020. Et år, hvor den globale Covid-19 epidemi ramte rederiets passageraktiviteter hårdt.

Resultaterne for 2020 afspejler en betydelig negativ påvirkning fra Covid-19 pandemien på koncernens passageraktiviteter, der udgjorde 16 procent af omsætningen i 2019. Som følge af rejserestriktioner blev EBITDA fra passageraktiviteterne reduceret med DKK 1 mia. sammenlignet med 2019.

Omsætningen faldt med 16 procent til DKK 14 mia., EBITDA1 faldt med 25 procent til DDk 2,7 mia. mens afkast af investeret kapital efter skat var 4 procent.

DFDS CEO

I årsregnskabet skriver DFDS A/S adm. direktør Torben Carlsen:

»Vores fokus i 2020 var at betjene vores stakeholders så godt som muligt gennem en periode med stor usikkerhed. At sørge for vores kollegers helbred. At opretholde service og pålidelighed over for kunder. At samarbejde med partnere. At fastholde en stærk finansiel stilling, der holder hånden under DFDS.

Når jeg ser tilbage på 2020, er det Covid-19’ afbrydelse af vores passagerfart, der skiller sig ud. Pandemien medførte desuden den triste konsekvens, at vi måtte afskedige omkring 700 kompetente og loyale medarbejdere på grund af tilpasningen af virksomheden til de nye markedsforhold.

Med opbrud kommer dog også muligheder. Som led i tilpas- ningen skabte vi for fragtaktiviteterne en kommercielt stærkere og mere fokuseret salgsorganisation, der allerede har tiltrukket nye kunder. Vi åbnede nye ruter mellem Norge og Jylland og mellem Irland og Frankrig. Sidstnævnte rute havde første afgang 2. januar 2021. Vi byggede desuden en ny organisation fra bunden, der leverer fortoldning og relaterede tjenester.

Strategisk køreplan på plads

Da pandemien brød ud, kiggede vi vores Win23-strategi efter i sømmene, og det er glædeligt at kunne rapportere, at strategien fortsat udgør en relevant og ambitiøs køreplan. Vores fokus på at indfri Win23-vækstambitionerne er usvækket, hvilket blev under- streget af den nylige aftale om at købe HSF Logistics Group.

Vores økonomiske ambition er igen fokuseret på ROIC, efter pandemien og andre begivenheder har sænket afkastet til et niveau, der ikke er tilfredsstillende. Vores minimumsmål for ROIC er et afkast på 8%, mens Win23-ambitionen sigter på at nå 10% i 2023. Det kan sammenholdes med et afkast på 4% i 2020.

Klimahandlingsplan lanceret

Et højdepunkt i 2020 var lanceringen af vores ambition om at blive klimaneutral i 2050. Planen omfatter blandt andet et bane- brydende projekt om konstruktion af en brintfærge, forhåbentligt allerede i 2027. For at indfri ambitionen for 2050 arbejder vi med åbne innovationspartnerskaber for at udvikle kommercielt leve- dygtige teknologier, der kan anvende bæredygtige brændstoffer, såsom brint og ammoniak, på vores færger. En spændende, trans- formerende rejse er sat i gang.

Fremtidsudsigter og tak!

Vores fragtaktiviteter viste deres styrke og robusthed i 2020, og med Brexit bag os kan vi nu fokusere på vores langsigtede vækst- muligheder i Storbritannien. Usikkerheden er imidlertid højere end normalt i 2021. Hvor hurtigt vil handelen mellem EU og Stor- britannien blive normaliseret? Hvornår og i hvilket omfang vender passagerer tilbage til vores færgeruter? At forudsige udfaldet af disse vigtige spørgsmål er ikke ligetil. Derfor er vi forberedt på at håndtere de udfordringer og muligheder, der måtte opstå i løbet af året.

Jeg vil gerne sende en varm, stor tak til mine kolleger i hele DFDS for deres enestående bidrag og evne til at komme med løsninger på de mange udfordringer, vi stod over for i 2020.

Jeg er også meget taknemmelig for støtten og samarbejdet med vores kunder, partnere og aktionærer i et vanskeligt år".

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.085