Ny CFO hos Martin Bencher
Line Nietschke er ansat som ny økonomidirektør i Martin Bencher Group, og fremover bliver hun således ansvarlig for finanserne i den Aarhus-baserede projektspeditionsvirksomhed.
Peter Thorsø Jensen, ejer og administrerende direktør i Martin Bencher Group:
- Vi er glade for at byde Line velkommen til Martin Bencher Group som en del af ledelsen. Line supplerer vores stærke Martin Bencher DNA, og vi ser, at hendes økonomiske erfaring har gjort det muligt for hende at yde et øjeblikkeligt bidrag til vores strategiske og økonomiske planlægning, siger Peter Thorsø Jensen.
Line Nitschke har over 15 års erfaring inden for det finansielle område, og hun har senest fungeret som økonomidirektør hos Unifeeder.
- Jeg er meget taknemmelig for muligheden for at blive medlem af Martin Bencher Group. Virksomheden har enestående styrker og lidenskabelige mennesker, og jeg ser frem til at arbejde sammen med gruppen for at udføre virksomhedens prioriteter og øge værdien for interessenterne. Jeg har tilsluttet mig Martin Bencher Group under Covid-19-pandemien, og mit fokus har været og er stadig læringen fra situationen og at reagere på dette ved løbende at revidere opsætninger, kompetencer og prioriteringer. Med andre ord har Covid-19-situationen givet mig en meget hurtig finansiel indsigt, og der er allerede taget nye finansieringsinitiativer for at tilpasse os situationen, siger Line Nitschke.
Line Nitschke tiltrådte Martin Bencher som ny økonomidirektør 1. september 2020. /anga.