23948sdkhjf

Rent danske toldbevillinger flyttes

Toldbevillinger, der kun gælder i Danmark, flyttes til toldbevillingssystemet.

Toldbevillingssystemet tages fuldt ud i brug i Danmark i løbet af første halvår 2021. Systemet omfatter dermed også de bevillinger, der kun gælder i Danmark, nemlig de såkaldte nationale bevillinger.

Toldbevillingssystemet er et fælles EU-system, som giver virksomheder mulighed for at håndtere toldbevillinger elektronisk. I Danmark har det indtil videre kun været bevillinger med gyldighed i mere end ét EU-land, som virksomheder har kunnet tilgå og søge online via toldbevillingssystemet. Inden for det næste halve år skal også de nationale bevillinger håndteres i toldbevillingssystemet.

Det skriver Toldstyrelsen i en pressemeddelelse.

Søg nye bevillinger i systemet fra 15. marts 2021

Fra 15. marts 2021 skal brugerne søge om alle nye bevillinger, som er omfattet af systemet, via toldbevillingssystemet. Efter denne dato er det ikke længere muligt at søge nye bevillinger via pdf-blanketter pr. mail eller via virk.dk.

Toldstyrelsen  flytter virksomhedernes eksisterende bevillinger i første halvår 2021

Toldstyrelsen flytter alle eksisterende nationale bevillinger til toldbevillingssystemet i løbet af første halvår 2021. Det er en konsekvens af, at toldbevillingssystemet tages fuldt ud i brug.

Når bevillingerne er flyttet, kan din virksomhed tilgå og ændre nationale bevillinger direkte i systemet, altså på samme måde som de bevillinger, der har gyldighed i mere end ét EU-land.

Toldstyrlsen kontakter virksomhederne, så snart virksomhedens bevillinger er flyttet.

Ikke alle nationale bevillinger håndteres i toldbevillingssystemet

Kun bevillinger, der er udstedt på baggrund af EU’s toldkodeks, skal håndteres i toldbevillingssystemet. De nationale bevillinger og tilladelser, som kun tilbydes i Danmark på baggrund af den danske toldlovgivning, vil derfor kunne håndteres som hidtil.

Der er altså ingen ændringer for bevillinger eller tilladelser som fx midlertidig opbevaring (MIO/MIG), godkendt frembydelsessted (eksport og reeksport), SKATs sikkerhedsstillelsesordning for potentiel toldskyld og diverse provianteringstilladelser.

Læs meget mere her.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125