To ny Kel-Berg til Kronborg
Lastas leverer city trailere.
Lastas har leveret to ny toakslet Kel-Berg city trailere til Kronborg Transport ApS.
Chassiset er opbygget med længdevanger opsvejset i I-profil, stærke tværvanger og cyklistværn i begge sider.
Gardinet er opbygget med fast tage med presenning, pladebund, 2 x 3 stk. sidestolper, placeret således at træbrædder er i samme længde og passer overalt på trailer, 2.500 kg D-Hollandia lift med liftplade i fuld højde.
Trailerne er leveret med 2 x 10 tons SAF-aksler med skivebremser, samt original SAF-luftaffjedring og med liftaksel på første aksel, samt Tridec tvangsstyring på 2. aksel med stang system. Trailerne er leveret med tvillingmonteret hjul og har en tilladt totalvægt på 35.000 kg.