23948sdkhjf

Stor DLG-ordre til HMK Bilcon

Skal levere ny type tankvognsopbygning.

DLG har valgt HMK Bilcon som leverandør til at bygge en større mængde nye tankvognsopbygninger, da HMK Bilcon efter tæt dialog med DLG har udviklet en ny type tankvognsopbygning. Denne konstruktion er flere hundrede gram lettere end de eksisterende løsninger, DLG bruger i dag, hvilket giver en større nyttelast, og den er dermed optimeret til denne type kørsel i Danmark, lyder det fra HMK Bilcon.

HMK Bilcon vandt ordren, fordi de efter landbrugsselskabets vurdering tilbød den mest optimale totalløsning, hvori blandt andet kvalitet og leveringssikkerhed har vægtet højt. Ordren markerer en ny milepæl for HMK Bilcon A/S, som via løbende forbedringer siden 2017 generelt lykkes med at introducere nye produkter, optimere og udjævne produktionen, overholde leveringsdatoer og sikre en stabil økonomi i den nu væsentligt mere moderne højkvalitetsvirksomhed. Bag det nye selskab står en solid ejerkreds, som har investeret tungt i nyt udstyr og nye produkter, og man har derfor et solidt grundlag for en fortsat bedre drift af virksomheden.

- Der er arbejdet hårdt på at få tingene til at lykkes i det nye selskab, og denne seneste ordre er endnu et bevis på, at det hårde arbejde betaler sig. Vi ser frem til et godt og forhåbentlig langvarigt samarbejde med DLG, siger administrerende direktør i HMK Bilcon, Peter Jensby. /anga.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.173