23948sdkhjf

DFDS udvider lagerkapciteten ved Gøteborg

DFDS udvider logistikaktiviteter i Sverige med ny lagerbygning i Borås.

DFDS har mandag 25. januar indgået aftale om at lease en ny lagerbygning på 34.560 kvadratmeter i Borås, der er et attraktivt logistikknudepunkt for Skandinavien tæt på Gøteborg.

Det oplyser selskabet i en meddelelse til investorerne.

Den nye lagerbygning udvider DFDS’ kontraktlogistikforretning, som i dag er koncentreret i Gøteborg. Den ekstra kapacitet gør det muligt at skabe vækst for eksisterende industrikunder samt tiltrække nye kunder.

Lagerbygningen udvikles og opføres af udviklingsselskabet, CH Square, som DFDS leaser lagerbygningen af på en 10-årig aftale med mulighed for at forlænge aftalen efter leasingperioden. Byggeriet forventes at gå i gang i begyndelsen af februar 2021, og lagerbygningen forventes at åbne ved årets udgang.

Der er ikke væsentlige investeringer knyttet til den nye lagerbygning. Den investerede kapital forventes at blive omkring DKK 80 mio. efter kapitalisering af leasingkontrakten i henhold til IFRS 16.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125