23948sdkhjf

NTG styrkes på kontinentet

Koncernen køber svenske Cargorange.

Danske NTG Nordic Transport Group A/S køber Cargorange og styrker således selskabets tilstedeværelse i kontinental Europa, hvor det svenske speditionsselskab står stærkt.

Speditionsfirmaet Cargorange blev grundlagt i 2003 i Helsingborg, Sverige. Selskabet har specialiseret sig i korridorerne mellem Sverige og det kontinentale Europa, især Tyskland og Benelux, og mellem Sverige og Storbritannien.

- Jeg er glad for at byde Cargorange velkommen til NTG. Vi deler den samme asset-light tankegang og opfattelse af talentfulde medarbejdere, der er en integreret del af vores DNA og en nøgle til succes. Købet af Cargorange tilføjer yderligere skala til de kontinentaleuropæiske aktiviteter i vores svenske enheder, og det udvider NTG’s tilbud til også at omfatte trafik mellem Sverige og Storbritannien. Vi ser meget frem til at byde Cargoranges team af erfarne medarbejdere velkommen til gruppen, siger Jesper Petersen, administrerende direktør for Road & Logistics hos NTG.

Transaktionen blev underskrevet 19. januar, og den forventes endeligt godkendt af konkurrencemyndighederne i løbet af første kvartal 2021.

- NTG og Cargorange er et perfekt match, da begge virksomheder deler de samme personlige og professionelle værdier. Med NTG som den fremtidige ejer af Cargorange vil virksomheden og dens medarbejdere være i stand til at fortsætte sin forretning som sædvanlig, samtidig med at de drager fordel af netværket, viden og skala indlejret i en meget større gruppe. Efter at have bygget Cargorange fra bunden betyder det meget for os, at den fremtidige ejer af Cargorange vil støtte virksomheden og medarbejderne i deres fremtidige bestræbelser, siger Magnus Johnson, medejer og co-CEO for Cargorange. /anga.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.113