23948sdkhjf

Krone vinder markedsandele i Danmark

Datterselskabet ScanBalt i pæn udvikling.

Den tyske Krone koncern, der hører til blandt Europas førende producenter af trailere og landbrugsmaskiner, vinder markedsandele på de internationale markeder, som i regnskabsåret 2019/20 tegner sig for over 70 procent af koncernens samlede salg.

Samlet omsatte Krone i 2019/20 for 1,9 mia. euro. Knap 67 procent af omsætningen kom fra salg og leasing af både nye og brugte trailere.

I Danmark faldt det generelle trailermarked med 17 procent, mens Krones datterselskab Krone ScanBalt med hovedkontor i Padborg oplevede en fremgang i markedsandele fra 34 til 40 procent. Krone Scanbalt har også det overordnede ansvar for traileraktiviteterne i Sverige og de baltiske lande. På disse markeder oplevede man en markedsmæssig fremgang på omkring 5 procent og dermed nogenlunde samme udvikling som i Danmark.

Koncernens resultat er påvirket af både Covid-19 og usikkerheden omkring Brexit, men koncernens formand Bernard Krone ser alligevel optimistisk på de fremtidige muligheder, og venter i indeværende regnskabsår en omsætning på samme niveau som i 2019/20, lyder det i en skriftlig meddelelse fra koncernen.

I 2019/20 investerede Krone godt 60 mio. euro i udbygning af sine produktionsfaciliteter og i lancering af et nyt trailerprogram. Centralt i udviklingen er digitale løsninger, som giver Krones transportkunder nye muligheder for at optimere deres distributionsløsninger, og dermed øge indtjeningen.

Tyskland er fortsat Krones største trailermarked, mens salget i de øvrige vesteuropæiske lande samlet udgør 43,3 procent. Det østeuropæiske marked udgør nu knap 19 procent. /anga.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125