Ny uddannelsessekretær i TUR
Annette Arrild Toft kommer fra TEC.
Annette Arrild Toft startede den 4. januar 2021 som uddannelsessekretær i TUR. Hun kommer til at arbejde med en bred vifte af opgaver inden for både AMU og EUD i forbindelse med uddannelse og efteruddannelse. Derudover skal hun tiltræde som sekretær for BU Vejgods, BU Fiskeri, BU Redder og BU Lufthavn og stå for virksomhedsgodkendelser, svendebreve og praktikerklæringer, lyder det fra TUR.
Annette Arrild Toft kommer fra en stilling som sekretær hos TEC, hvor hun primært beskæftigede sig med arbejdsmarkedsuddannelser inden for transportuddannelserne. /anga.