23948sdkhjf

Stena Line åbner fragtforbindelse uden om Danmark

Færge og baneforbindelse mellem Sverige og Luxembourg.

Fra den 11. januar 2021 vil færgeselskabet Stena Line sammen med den multimodale tjenesteudbyder CFL multimodal og havnene i Rostock og Trelleborg tilbyde en ny intermodal jernbane- og færgeforbindelse fra Bettembourg i Luxembourg via deres færgerute fra Rostock til Trelleborg i Sverige.

Kombinationen af sø og jernbane beskrives af Stena Line som  en omkostningseffektiv og bæredygtig transportløsning, der tilbyder stor kapacitet og fleksibilitet, samt en CO2-reduktion på angiveligt 1,75 ton pr. enhed sammenlignet med tilsvarende vejtransport.

De nye intermodale løsninger tilføjer Stena Lines eksisterende tilbud om intermodale løsninger fra Kiel Havn til både Bettembourg og til Verona i Italien såvel som fra Verone til Rostock Havn.

Indledningsvis tilbyder den nye intermodale løsning tre returrejser om ugen og vil have kort leveringstid med en sikker og effektiv service til ikke-kranbare og intermodale enheder.

Regelmæssig og intermodal

- Vi har set et stærkt krav blandt vores kunder om en regelmæssig intermodal service til og fra den sydlige del af Vesteuropa inklusive Frankrig og Spanien til og fra Skandinavien. Vi ser et stort potentiale i begge retninger med industriprodukter som træ, papir og stål fra nord og friske fødevarer, frugt og grøntsager og forbrugsprodukter fra syd , siger Fredrik Johansson, Shipping Logistics Sales & Business Development Manager hos Stena Line Gruppe.

Kombinationen af skibe og jernbane er ifølge Stena Line en omkostningseffektiv og bæredygtig transportløsning, der tilbyder stor kapacitet og fleksibilitet.

- Med denne nye intermodale forbindelse udvider CFL intermodal sit netværk fra Luxembourg til Baltikum og tilbyder en bæredygtig transportløsning til kranbare og ikke-kranbare trailere såvel som containere, siger Marc Kennel, administrerende direktør for CFL intermodal.

/Smir

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109