Stop for nye danske olieeventyr i Nordsøen
Et bredt flertal i Folketinget besluttede i går torsdag, at der ikke vil blive givet nye tilladelser til at søge efter olie og gas i Nordsøen.
Dermed vil det fra 2050 være slut med det olieeventyr, der for dansk vedkommende startede i 1972.
- I dag tror jeg, at vi må sige, at vi har truffet en historisk beslutning for Danmark. Vi har med bred opbakning lavet en aftale for fremtiden i Nordsøen. Den flugter med vores beslutning om at være fossilfri i 2050, siger klimaminister Dan Jørgensen til Danmarks Radio.
Aftalen giver stadig mulighed for enkelte nye boringer, hvis de ligger i forbindelse med et allerede aktivt bore-område.
Bag aftalen står Socialdemokratiet, De Radikale, SF, Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti. /anga.