23948sdkhjf

Flere handler på internettet under Covid-19

Danmarks Statistik: E-handel er steget med fem procent i forhold til 2019.

Det kommer næppe som en overraskelse for transport- og logistikbranchen, at der har været gang i nethandlen i 2020. Flere danskere end nogensinde før har købt på internettet i 2020. I forholdet til 2019 er andelen af danskere, der handler på internettet, er steget med fem procentpoint fra 2020 til 2019.

Stigningen er den højeste i de seneste syv år.

Det fremgår af Danmarks Statistiks opgørelse over befolkningens It-anvendelse. Her kan man blandt andet også læse om brug af apps til at reducere madspil og til dating.

Tre ud af fire

Andelen af personer mellem 16-89 år, der har handlet på internettet inden for de seneste tre måneder, er steget fra 53 procent i 2011 til 75 procent i 2020. Det viser udgivelsen It-anvendelse i befolkningen, som udkommer i dag.

Ser man blot på stigningen fra 2019 til 2020 er andelen steget fra 70 til 75 procent.

Onlinekøb er især steget i den ældre del af befolkningen. I 2020 svarer over halvdelen af danskerne i alderen 65-74 år og hver tredje af de 75-89-årige, at de har handlet på nettet inden for de seneste tre måneder. I 2011 gjaldt det for 25 procent af de 65-74 årige og 8 pct. af de 75-89-årige.

- Stigningen i udbredelsen af internetkøb fra 2019 til 2020 bør bl.a. ses i lyset af COVID-19, hvor der nok især er mange ældre, der har set, at der er fordele ved at handle på nettet, siger Monika Bille Nielsen, der er medforfatter på It-anvendelse i befolkningen.

- Hvor mange fysiske butikker har været ramt af nedgang eller hel nedlukning, ser vi, at det modsatte har gjort sig gældende for nethandlen, tilføjer hun.

Grønne apps og dating apps

It-anvendelse i befolkningen dykker ned i en lang række emner, der belyser hverdagsbrug af IT. I den kan man blandt andet læse, at en sjettedel af Danmarks befolkning har reduceret madspild via apps. Hver tiende har anvendt andre grønne apps til at leve mere miljørigtigt - fx ved at tjekke sit forbrugsaftryk på miljøet, skadelige stoffer eller sit Co2-aftryk. It-anvendelse i befolkningen sætter også fokus på den romantiske side af IT. Blandt andet kan man læse i den, at flere mænd end kvinder forsøger at finde sin næste date på nettet.

It-anvendelse i befolkningen viser også, at:

- 35 pct. af befolkningen har brugt læringsvideoer, software eller e-bøger

- 33 pct. af befolkningen anvender ’smart home’-produkter

- En ud af fem har prøvet stemmestyrede systemer, og 14 pct. har prøvet smarte røgalarmer, alarmsystemer og overvågning.

- Halvdelen af befolkningen genbruger deres kodeord til sociale medier på andre hjemmesider og apps, mens hver ottende bruger samme login på sociale medier og NemID.

- 85 pct. af befolkningen har en smartphone. Halvdelen af dem svarer, at smartphonens sikkerhedssoftware er installeret automatisk.

- To tredjedele af befolkningen har begrænset eller nægtet en app-adgang til personlig data mindst én gang.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11