23948sdkhjf

Dachser åbner ny filial i Finland

Ny logistikterminal med optimal beliggenhed.

Dachser Finland har for nylig taget sin nye logistikterminal i brug. Den globale logistikudbyder udvider sit tjenesteudbud til det finske marked med selskabets første crossdock-anlæg i Kerava i Helsinki-området.

I september startede driften på Dachsers nye filial i Finland, som er en 4.000 kvadratmeter stor crossdock-terminal med 600 kvadratmeter kontorareal. Med den nye terminal håndterer Dachser Finland nu al import og eksport i hele Helsinki-regionen. Her i landets største byområde har mange finske virksomheder en afdeling, som har gode transportforbindelser i kraft af beliggenheden tæt på E75-motorvejen, havnen i Vuosaari og lufthavnen.

- Vores nye, rummelige bygninger med egne short distance faciliteter gør os i stand til at levere de sædvanlige høje Dachser-standarder for kvalitet til vores kunder i Finland. Samtidig har filialen en perfekt placering i forhold til at forbinde landet direkte til Dachsers effektive europæiske netværk for vejtransport, siger Tuomas Leimio, managing director for European Logistics Finland, Dachser Finland Oy.

Holder forsyningerne i gang

I Finland, ligesom i mange andre lande, har coronaviruspandemien skabt øget interesse for logistiksektoren blandt befolkningen.

- Krisen har virkelig vist, hvor pålidelige vores tjenester er, og at vi er med til at opretholde Finlands forsyningssikkerhed. Et tæt samarbejde med vores kolleger i andre europæiske lande gav os tidligt en idé om de konsekvenser, krisen kunne få i forhold til forsyningskæderne. Dette var en klar fordel for os og vores kunder her i Finland, idet vi hurtigt kunne tilpasse os situationen og de nye udfordringer og opretholde stabiliteten i vores aktiviteter igennem krisen, siger Tuomas Leimio.

Dachser Finland Oy blev etableret i 2014 som et joint venture mellem Dachser og ACE Logistics Group. Den Tallinn-baserede ACE Logistics Group har en egenkapital i joint venturet på 50 procent og er Dachsers mangeårige netværkspartner inden for vejtransport i Østersøregionen.

Derudover har Dachser Air & Sea Logistics fire filialer i Finland. /anga.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125