23948sdkhjf

Ønsker opgør med PostNord-støtte

ITD fortsætter kritikken af PostNord.

ITD gentog nyligt brancheorganisationens vedvarende kritik af statens betaling til PostNord for at få det statsejede selskab til at opretholde befordringspligten for brevpost.

ITD mener, at det kun er takket være en skatteyderbetalt bevilling på 112 mio. kr. for udførelse af befordringspligten, at det er lykkedes det statsejede PostNord at præstere et mindre overskud for tredje kvartal.

Derfor mener ITD, at det er på tide at gøre op med den statslige aktør på det i forvejen velfungerende pakkemarked.

- Staten har en aktør, der på den ene side ikke formår at skabe forretning ud af at bringe breve ud samtidig med, at der satses benhårdt på et ellers velfungerende pakkemarked. Private aktører har for længst vist, hvordan markedskræfterne kan løfte opgaven med at bringe pakker og stykgods ud til den bedst mulige pris for forbrugerne. Derfor er det mere aktuelt end nogensinde at spørge, hvorfor i alverden staten skal drive pakkepost, siger Carina Christensen, der er administrerende direktør i ITD med henvisning til underafdelingen PostNord Logistics.

Flere klager venter

ITD har en række klager liggende hos både EU-Kommissionen og EU-Domstolen om PostNords selskabskonstruktion og regnskabspraksis, ligesom Folketingets Rigsrevision også er i gang med undersøgelser af virksomhedens regnskabspraksis.

Både klager og Rigsrevisionens undersøgelse bør inddrages i de forhandlinger, der skal foregå om fremtidens postmarked, mener ITD.

- Det er ikke nødvendigvis en nem opgave at bringe breve ud til alle dele af landet på rimelige vilkår, men vi har gjort tingene uforholdsmæssigt komplicerede i Danmark ved at overlade hele området til en enkelt aktør, der mere eller mindre selv kan fastsætte en pris for servicen. Vi kan sagtens trække på gode udenlandske erfaringer og gradvist dele opgaven op i mindre dele, og samtidig bør vi snarest få stoppet PostNord Logistics helt urimelige konkurrencefordele på et velfungerende pakke- og stykgodsmarked, siger Carina Christensen med henvisning til, at PostNord Logistics ad flere omgange har hentet penge hos moderkoncernen efter at have tabt egenkapitalen i konkurrence med private aktører. /smir.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.114