Martin Aabak, Danske Speditører. Foto: Danske Speditører.

Klumme

Af Martin Aabak

Administrerende direktør

Danske Speditører

"I disse corona-tider skal man ikke lede længe efter historier om, hvor forfærdeligt det hele er. Ikke et ondt ord fra min side om journalister og journalistiske nyhedskriterier med fokus på aktualitet, væsentlighed, konflikt, identifikation og sensation. Sådan er det – om end jeg savner de gode historier.

Min indbakke, min telefon og mit skrivebord har de seneste otte uger været tynget af negativitet og pessimisme. Langt det meste af det har været fuldt ud berettiget, for man skal bestemt ikke lukke øjnene for, hvor kulsort en stor del af virkeligheden er netop nu.

En klog mand sagde engang, at der er en gave i alting. Mønten har altid to sider – og man skal ikke forledes af alt det negative på den ene side til ikke at spejde efter, om det er noget positivt og optimistisk på den anden.

Set fra min kontorstol har de seneste otte uger også budt på mere lyse oplevelser. Oplevelser som er opløftende og perspektivrige. Oplevelser, der lover godt for fremtiden, når coronaens spændetrøje på et tidspunkt ikke strammer så meget som nu!

Varerne skal frem

På positiv-siden i min corona-dagbog står der med versaler, at der er opstået en helt ny erkendelse af, hvordan forsyningssikkerheden er afhængig af både en velfungerende national og international godstransport. De to dele er hinandens forudsætning, hvis det skal lykkes at få for eksempel udenlandske fødevarer frem til de danske forbrugere. Det forudsætter, at der hverken er stive led i logistikkædernes nationale eller internationale dele.

Gode gamle fru Olsen ville formentlig ikke være sikret sine fornødenheder i Brugsen efter den første hamstringsbølge i marts, medmindre de mange udenlandske lastbiler fik lov til at passere grænsen og der blev givet en række midlertidige danske dispensationer fra de sædvanlige regler blandt andet ugentlige hvil for chaufførerne.

Det var opløftende at være med til forhandlinger, hvor hele transportbranchen inklusive fagbevægelsen stod sammen om at anbefale en række vigtige dispensationer for at holde hjulene i gang – og en samtidig anerkendelse af, at den nationale som internationale transport er hinandens forudsætninger, at alle led i logistikkæden fra producent til forbruger skulle kunne fungere i den pressede situation og at ingen kæde er stærkere end det svageste led.

Logistik hen over grænserne er det, der sikrer dansk forsyningssikkerhed. Tag for eksempel det meget omtalte toiletpapir, som i marts blev hamstret i så store mængder, at der blev en regulær mangelsituation ude i butikkerne og måske værre endnu: Der, hvor det skulle bruges. Hvor var vi mange, der måtte erkende, at toiletpapir ikke vokser ud af ingenting - hellere ikke på et centrallager i Glostrup. Det har typisk været længere undervejs i en international logistikkæde.

Et måske mere seriøst eksempel på, at logistik er vigtig for os alle, kom tydeligt frem, da vi stod og manglede værnemidler til frontkæmperne i sundhedsvæsenet. Tingene skulle hjem fra Kina – det var komplekst og skulle gå hurtigt. Men det lykkedes at etablere den nødvendige luftbro på kort tid.

Globaliseringen har for længst introduceret en international arbejdsdeling. Varer bliver produceret et sted, typisk samlet et andet og forbrugt et helt tredje sted. Alt sammen undergivet en kompleks logistikproces, hvor alle kædens led skal hænge sammen – hen over mange grænser. Vi har delt verden op i produktionscentre og forbrugscentre – med store ubalancer og kompleksitet til følge – alt sammen noget, der håndteres af en dygtig speditionsbranche. Heldigvis har vi nogen af verdens bedste speditører i Danmark.

Nyt syn på logistik

Fra de første otte uger i coronakrisen står det også lysende klart, at mange har fået et nyt syn på logistik og godstransport - og ikke mindst på logistikkens frontpersonale - dem, der sørger for at få det hele til at fungere. Dem, der holder Danmark i gang i denne svære tid. Lige fra speditørerne, der er transportens arkitekter, til chaufførerne, der bringer varerne ud til Brugsen.

Det nævnte Hendes Majestæt Dronningen på TV, da hun tirsdag den 17. marts helt ekstraordinært talte til nationen.

Samme anerkendelse kom efterfølgende fra transportminister Benny Engelbrecht i en videohilsen fra en tom parkeringsplads i Transportministeriets gård.

Det var helt åbenlyst god stil at fremhæve godstransportens helte.

Godstransport er et anerkendelsesværdigt formål

Det er nu hævet over enhver tvivl, at godstransport anses for et anerkendelsesværdigt formål. En af samfundets kernefunktioner, der skal holdes i gang – og som det vil have helt uhyrlige konsekvenser at skulle undvære helt eller delvist.

Godslogistikkens nødvendighed blev slået fast med syvtommersøm, da Danmark indførte grænsekontrol lørdag den 14. marts. Transport af gods blev nemlig undtaget fra både indrejseforbud og grænsekontrol.

Samme linje valgte EU senere i marts med anbefalingen til medlemslandene om at etablere Green Lanes ved EU’s indre grænser, sådan at godslogistikken kunne komme så hurtigt igennem som muligt.

Godslogistikken nyder nu en helt anden positiv opmærksomhed end tidligere.

Læren af Corona-krisen

Jeg håber inderligt, når der er faldet mere ro på efter coronakrisen, at denne anerkendelse og erkendelse varer ved.

Erkendelsen af, hvordan international logistik og national transport hænger sammen, er vigtig i diskussionerne om blandt andet cabotage – som i disse timer forsøges begrænset med danske særregler. Mange af de tiltag vi har set mod cabotage, er tilsyneladende blevet til uden skelen til fakta i almindelighed, og til at cabotage i bund og grund er godt for kapacitetsudnyttelsen og dermed for din og min økonomi.

Det giver god mening, at udenlandske chauffører, der bringer varer hertil fra andre lande, skal kunne fylde deres lastbiler op med gods på vej ud af landet. Det er i udgangspunktet bedre end tomkørsel – også for klimaet.

Det virker som om, at nogle tilsyneladende har kastet deres vrede mod cabotagekørsel som sådan – i stedet for at erkende, at cabotage egentligt er ok, blot det foregår under ordnede og ordentlige vilkår.

Og så ikke et ord i denne sammenhæng om de manglende parkeringspladser og om udbygning af rastepladser og egnede opholdssteder – også til de udenlandske chauffører, som har sikret, at daglige fornødenheder og de livsnødvendige værnemidler kommer til Danmark.

Og så skal vi passe på den danske vognmandsbranche – den har vi hårdt brug for også i fremtiden – selv om den internationale arbejdsdeling for længst har ført til, at de internationale biler har fået overtaget, når vi taler international transport. Sådan har det været siden 1980´erne.

Den danske vognmand med sine specialtransporter, nationale distribution og nicheområder er stadigvæk vigtig for Danmark. Og selvfølgeligt de ellers så udskældte internationale danske transportører, som driver gode forretninger med udenlandske partnere og som har indrettet sig på det åbne marked og taget konkurrence op på markedsvilkår.

Kan vi leve op til den nye tillid, som vi har fået til låns under coronakrisen, lover det godt for fremtiden.

Særligt hvis politikere og andre beslutningstagere - ikke mindst befolkning - vil bringe denne erkendelse og respekt videre, når fremtidens rammevilkår skal forhandles og besluttes for transportbranchen.

Mange gange kommer transport til at fremstå som et problem, der skal afskaffes eller begrænses.

Det er ikke transport, der er problemet – det er i værste fald vores forbrug og i givet fald manglende effektivitet. Den erkendelse kan man hurtigt få, når man sidder og filosoferer over verdenssituationen med det sidste blad fra toiletrullen i hånden.

Tak til alle jer derude, der også i denne svære tid har sikre velfungerende logistikkæder – med et optimistisk lysglimt og håb om, at denne erkendelse vil vare ved - også i tiden efter corona".

(Denne klumme er også bragt i Transport Tidende nummer 10/2020).