23948sdkhjf

Volvo-biler på banen

Koncernen reducerer CO2-aftrykket ved at benytte sig af banetransport.

Volvo Cars reducerer CO2-emissionerne i sit logistiknetværk betydeligt ved at skifte transporterne mellem sine produktionsanlæg og nye bildepoter fra lastbiler til tog.

Især i Europa, hvor lastbiler stadig er altdominerende med hensyn til transport af nye biler til distributionsdepoter og forhandlere på de forskellige markeder, er virksomheden i færd med at reducere emissionerne ved at erstatte flere og flere lastbiltransporter med jernbanetransport.

Ved for eksempel at implementere jernbanetransport på ruten mellem virksomhedens produktionsanlæg i Gent, Belgien og et specialbygget depot i det nordlige Italien nedbragte Volvo Cars sine CO2-emissioner med næsten 75 procent. På en anden rute, fra Gent til et andet depot i Østrig, blev emissionerne reduceret med næsten halvdelen siden skiftet til jernbanetransport.

Begge initiativer er en del af den klimahandlingsplan, som Volvo Cars løftede sløret for i år. I henhold til planen sigter virksomheden på at reducere det samlede kuldioxidaftryk per bil med 40 procent mellem 2018 og 2025, hvilket vil kræve en reduktion af de operationelle emissioner, inklusive logistik, på 25 procent. 2025-planen er et konkret skridt henimod Volvo Cars’ ambition om at blive en klimaneutral virksomhed inden 2040.

Javier Varela, senior vice president for Manufacturing and Logistics hos Volvo Cars:

- Da vi sagde, at vi planlagde at reducere emissionerne markant på tværs af alle vores aktiviteter, mente vi det. Vores logistiknetværk er kun én af brikkerne i dette puslespil, men ikke desto mindre en vigtig brik. Dette er et eksempel på vores forpligtelse til at reducere vores miljøpåvirkning gennem meningsfulde, konkrete tiltag, siger han.

Volvo Cars planlægger også at bruge jernbanetransport i større skala i Kina og USA. Allerede nu transporteres biler med tog fra virksomhedens Kina-baserede produktionsanlæg til havnen i Gent to gange om ugen. Andre togforbindelser leverer nye Volvo-biler til regionale depoter i Kina og i Rusland. 

I USA er selskabets produktionsanlæg i Charleston, South Carolina, blevet en del af et veletableret godsbanenetværk, der bringer nye biler til depoter i byer i hele Nordamerika. Disse tog erstatter allerede nu, hvad der svarer til dusinvis af lastbiler om ugen, et antal der sandsynligvis vil stige, når den næste generation af XC90 går i produktion. /anga.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079