23948sdkhjf

Søfolk får rykket “fyraften” flere uger frem

Rederier udsætter udskiftning af besætninger på grund af corona-krisen.

Færge- og ro-ro-rederiet DFDS A/S har beslutet at udsætte udskiftningen af besætningerne på rederiets skibe i to uger for at mindske faren for smittespredning af COVID19-virussen.

Det skriver Metal Maritime, der også beretter andre rederier er på vej med lignende tiltag.

Udskydelsen af besætnings skiftet vil ramme omkring 700 DFDS-ansatte.

Ifølge Jens Jakob Hjorth-Hartmann, der er juridisk rådgiver i DFDS HR-afdeling vil det planlagte besætningsskifte i dag onsdag 18. marts blive gennemført som normalt. Men de besætninger, der møder ind skal altså være på job i to uger længere end normalt.

Rederierne RAL, Norden og Torm har tilsvarende planer.

Maersk har meddelt, at besætningsudskiftningen udskydes i hele fire uger.

Formanden for Metal Maritime, Ole Philipsen, anerkender at udsættelsen af besætningsskiftet for at bremse smittespredningen og beskytte de søfarende mest muligt  er det bedste tiltag i den nuværende situation.

- I Norge står pt. en besætning fra Fjord Line, som har store problemer med at komme til Danmark, da de er nægtet landgang i Norge. Og i Mellemamerika står der danske søfarende, som ikke kan komme om bord og heller ikke må vende tilbage til Danmark. For nu at tage et par yderpunkter. Vi får løbende underretninger, beskeder og spørgsmål fra steder, hvor problemerne tårner sig op. Med en suspendering af besætningsskift kommer der færrest mulige søfarende i klemme i noget, der pludseligt er svært at se sig ud af, siger Ole Philipsen.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111