Kæmpe-messe udskudt
Industrimessen Hannover Messe udskydes til juli.
Den store tyske industrimesse Hannover Messe 2020, der skulle have fundet sted i dagene 20.-24. april, er udskudt til 13.-17. juli.
Deutsche Messe har truffet beslutningen som følge af coronavirusudbruddet, fremgår det af en skriftlig meddelelse.
- Med datoen i juli tilbyder vi vores udstillere det tidligst mulige tidspunkt til at præsentere deres innovationer til et globalt publikum og til at lave forretninger. I lyset af de globale økonomiske udfordringer som følge af coronavirusset i første halvdel af året giver den nye dato mange muligheder, siger Jochen Köckler, bestyrelsesformand i Deutsche Messe AG. /anga.