Ny analysechef i Drivkraft Danmark
Allan Skytte Christensen skal understøtte medlemmerne.
Drivkraft Danmark har ansat Allan Skytte Christensen som analysechef.
Allan Skytte Christensen har tidligere været ansat i blandt andet Konkurrencestyrelsen og i forbrugerorganisationen FDM som forbrugerøkonom, og han skal i sin nye stilling især fokusere på at understøtte Drivkraft Danmarks medlemmer i deres ønske om at levere bæredygtige løsninger til transport og energi til forbrugerne.
”Allan skal især have fokus på den grønne omstilling i et markeds- og forbrugerperspektiv som beskrevet i branchens Plan 2050. Han skal se på, hvordan forbrugerne lettest, billigst og mest effektivt får adgang til grønnere transport og energi.”, lyder det fra Drivkraft Danmark. /anga.