23948sdkhjf

Terberg griber containerne i Vejle

Vejle Kommune anskaffer sig Terberg med kroghejs.

Som de første i Danmark har Vejle Kommune anskaffet sig en Terberg TT223 CC terminaltraktor med kroghejs. Den specialbyggede terminaltraktor fra N.C. Nielsen er i sving alle ugens dage fra morgen til aften og sikrer den interne transport af affaldscontainere på den travle genbrugsplads, hvor skraldebiler, borgere og virksomheder afleverer affald til sortering og genbrug.

Gennem 30 år har Vejle Kommune været landets førende i udsortering af organisk affald og blandt andet kører kommunens skraldebiler på biomasse udvundet af selvsamme organiske materiale. Derfor var det også oplagt at optimere den interne transport på genbrugspladsen, hvor to ældre og neddroslede lastbiler havde haft tjansen med at flytte de tunge affaldscontainere.

- Vi har erstattet to lastbiler med den nye Terberg terminaltraktor. Vi var udfordret af lastbilernes kroghejs, vedligeholdelsesomkostningerne var blevet for store og så skulle lastbilerne serviceres eksternt af flere forskellige leverandører. Desuden er lastbiler ikke bygget til at køre småture på en genbrugsplads. Vores nye Terberg terminaltraktor har gjort det hele meget nemmere, siger teamleder Keld Winther fra AffaldGenbrug Vejle Kommune.

Den nye Terberg TT223 CC terminaltraktor opererer på et 80.000 kvadratmeter stort kørselsområde, hvor den transporterer containere mellem genbrugsplads, behandlingsanlæg og deponi. Den kører i hele pladsens åbningstid og på 361 åbningsdage årligt. Den håndterer i gennemsnit fire transportopgaver i timen, som på årsbasis bliver til 10.830 transporter af affaldscontainerne, der kan veje op til 20 ton afhængigt af indholdet. 

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11