Containersucces i HHLA
Stigning på TEU og EBIT i 2019.
Den Hamborg-baserede containerterminaloperatør HHLA håndterede i 2019 7,6 mio. standard tyvefods containere (TEU), hvilket er en stigning mod 2018 på 3,3 procent.
Det viser de foreløbige, ikke-reviderede tal for regnskabsåret 2019.
Selskabet øgede desuden koncernindtægterne med 6,8 procent til 1,38 mia. euro, mens driftsresultatet (EBIT) lød på 222 mio. euro mod 204 i 2018 – en stigning på 8,8 procent.
Underselskabet Port Logistics formåede at generere indtægter for 1,35 mia. euro mod 1,26 i 2018, mens EBIT nåede op på 205 mio. euro mod 188 året før. /anga.