23948sdkhjf

- Positiv melding fra regeringen

Anders Kühnau, formand for Kattegatkomiteen, glæder sig over udsigten til fortsatte undersøgelser.

Transportminister Benny Engelbrecht meddelte i sidste uge, at regeringen har besluttet at videreføre den igangværende forundersøgelse af en fast forbindelse via Kattegat. Samtidig offentliggjorde ministeren delkommissorierne for forundersøgelsen.

Det glæder selvsagt Anders Kühnau, formand for Kattegatkomiteen:

- Vi ser med tilfredshed på den positive melding fra regeringen. Også at det skal være en forbindelse, der både skal køre bil og tog på. Det, synes jeg, er positivt. Det er meget positivt, at der nu tegner sig til at være et bredt politisk flertal, og jeg fornemmer, at der generelt blandt transportordførerne er stor politisk opbakning til en Kattegatforbindelse, siger Anders Kühnau, der også er formand for regionsrådet i Region Midtjylland.

Kattegatkomitéens formand hæfter sig blandt andet ved de klima- og miljømæssige gevinster ved en kombineret vej- og baneforbindelse over Kattegat:

- Det kan give en hurtig forbindelse mellem landsdelene, og så er det en bæredygtig løsning. På nuværende tidspunkt er det det eneste rigtige at gøre. Først og fremmest arbejder vi på at få en forbindelse, men med tog understøtter vi en bæredygtig og effektiv trafikløsning. Man vil kunne komme hurtigere frem i tog end med bil, siger Anders Kühnau. /anga.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203